Tyggemusklerne er tværstribet muskulatur mellem over- og underkæben. Tyggemusklernes funktion er primært at skabe et tilstrækkeligt tryk mellem tænderne for at opdele maden. Bidstyrken hos en gennemsnitlig voksen person er omkring 500 newton. Dette kræver en høj grad af stabilitet i kæbeleddet.
Der er i alt fire parrede, egentlige tyggemuskler:
- den store tyggemuskel (musculus masseter)
- tindingemusklen (musculus temporalis)
- laterale vingemuskel (musculus pterygoideus lateralis)
- mediale vingemuskel (musculus pterygoideus medialis)
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.