Føn er en tør og varm vind på læsiden af et bjerg. Fønvinde er almindelige i de fleste bjergegne og bærer ofte lokale navne, i Rocky Mountains fx chinook. I Danmark kendes føn bl.a. fra Vendsyssel, hvor lævirkningen fra de norske fjelde giver solrigt vejr i perioder med nordvestenvind. Fønvinde optræder ofte som hurtige og markante vejrskift og er kendt for at påvirke menneskers psyke mod det mere uligevægtige.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet føn kommer af tysk Föhn, af latin (ventus) fa(v)onius 'lun vind'.
Kommentarer (1)
skrev Torben Axelsen
Var det mon en idé at føje en illustration af fønfænomenet til opslaget? Lidt i stil med animationen her i artiklen, som netop handler om fønvinden, der hersker lige i dag i det meste af Finland, og skyldes samme lævirkning fra de norske fjelde - blot længere mod nord - som ellers almindeligvis mest forekommer i Finland om forårsvinteren.
I en af overskrifterne i artiklen antydes det nærmest, at fønvind er skolelærdom her i landet, så det kunne vel passe fint med tanke på lex.dk's læserskare.
[Artiklen kunne nok læses vha Google Oversæt]:
https://yle.fi/a/74-20130121
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.