fascie

Muskelfascien danner såkaldte fascieloger omkring den enkelte muskel. Fascien er forholdsvis glat, så den tillader musklen at glide næsten friktionsfrit i forhold til omgivelserne, det vil sige underhud, blodårer, nerver og knogler. Den gør også, at musklen stort set bevarer sin form, når den trækker sig sammen. For andre organer kan fascien fungere som "ophængningsbånd", der bidrager til, at organerne i størst mulig grad bevarer deres indbyrdes placering.

Muskelfascierne forbinder sig som oftest til hinanden, så også de enkelte muskler holdes på plads indbyrdes. De fascier, der afgrænser muskler med helt forskellig funktion, fx armens bøjemuskler og strækkemuskler, er gerne særligt kraftige. De er ofte fæstet til knoglehinden og bliver dermed meget stabile og solide. I sprækkerne mellem fascierne løber der nerver og blodkar. Også betændelsesprocesser kan sprede sig gennem disse sprækker.

Nogle gange kan der opstå opsvulmning af muskulaturen i fascielogen med øget tryk, som både påvirker overfladecirkulationen og nervevævet i selve musklen og dens funktion, men også på arteriel tilførsel og venøs tilbagestrømning i området.

Årsagen kan være traumer, fx bløddelsskader eller frakturer, men også muskelødem som følge af langvarig overbelastning. Tilstanden kræver som regel hurtig behandling.

• Fascia abdominis superficialis er det tynde bindevævslag, der beklæder den ydre bugvægs muskler og aponeuroser. Den er fæstet til linea alba og til lyskebåndet.
• Fascia brachii & antebrachii er den relativt kraftige bindevævshinde, der omgiver over- og underarmens muskulatur.
• Fascia clavipectoralis, som også kaldes 'den dybe brystfascie'. Den udgår fra kravebenet og omgiver musculus pectoralis minor og musculus subclavius. Hinden dækker vena & arteria subclavia samt armens nervepleksus.
• Fascia cribrosa er en gennemboret, tynd bindevævsmembran, der under lyskebåndet dækker arteria & vena femoralis i hiatus saphenus.
• Fascia cruris beklæder læggens muskulatur og danner fortsættelsen af lårfascien. Den fæster sig til skinnebenets bageste og mediale kant og danner septum ind til lægbenet og mellem dette og skinnebenet.
• Fascia lata eller lårfascien er en relativt kraftig bindevævshinde med cirkulær fiberretning, der beklæder lårets muskeloverflade. Den er kranialt forbundet med lyskebåndet og går kaudalt over i fascia cruris. Lateralt hænger den sammen med den kraftige bindevævsforstærkning kaldet tractus iliotibialis.
• Fascia nuchae er et bindevævslag, der dækker musculus erector spinae i nakkeregionen. Det sender også fibre til de dybe, korte nakkemuskler.
• Fascia pelvis parietalis er en fællesbetegnelse for muskelfascierne i det lille bækken og grænser op mod bindevævslaget under bughinden. Fascien går delvist over i fascia pelvis visceralis, som beklæder bugorganerne.
• Fascia poplitea er bindevævsmembranen, der dækker fedtpuden i den muskelfrie del af knæhasen (fossa poplitea). Den repræsenterer den distale del af lårfascien.
• Fascia renalis er en 'sæk' af bindevæv, der omgiver hver nyre, deres fedtkapsel samt binyrerne. Den er kranialt fæstet til mellemgulvets bindevæv. 'Sækken' har en medial åbning for gennemgang af urinleder og blodkar til nyrernes hilus.
• Fascia transversalis er den indre bugfascie, der beklæder bughulens inderside samt mellemgulvets underside. Bindevævsfascien hænger sammen med bughinden.

• musklerne
• bindevæv
• led