ludo

De enkle regler og de mange varianter af Ludo gør, at det ikke er entydigt nemt at tale om en korrekt eller traditionel måde at spille ludo på. Gængse regler er, at hver spiller har fire brikker, som de skal have i mål, og at spillerne på skift ruller den særlige ludo-terning, hvor 2 og 5 er erstattet af en stjerne og en globus, som har særlige funktioner.

Hvis en spiller har en eller flere brikker ude på spillepladen, ruller spilleren på sin tur terningen og flytter en brik det angivne antal felter, eller frem til næste stjerne eller globus. Hvis en spiller ikke har en brik ude på spillepladen, skal spilleren først rulle en globus for at få en brik ud på brættet.

En spiller kan slå modspillerens brik hjem ved at lande på samme felt, medmindre modspilleren har mere end en brik på feltet eller står på en globus. I så fald bliver spilleren selv slået hjem. Når en brik er kommet hele banen rundt, skal den bevæge sig op ad en særlig slutrute, og det gælder om at ramme slutfeltet præcist. Spillerne kan ikke bevæge sig op ad modspillernes slutruter.

Ludospil produceret uden for Danmark har ofte ikke den særlige ludoterning med globus og stjerne.

Ludo er et historisk spil i public domain. Det er i kategorien kapløbsspil og spilmekanisk i ’kast og flyt’ (roll and move) kategorien. Ludos ophav er i Indien, men det er vanskeligt at afgøre, hvor gammelt spillet er. Dets spilleplade er baseret på ’cirkel og kors’-formen, hvis ophav er uklart. Denne form er vidt udbredt og genfindes fx i både det indiske spil chaupar og i Trivial Pursuit.

Fra 1600-tallet kendes spillet under navnet Pachisi, og den første omtale af spillet i Europa er fra 1694. Pachisi blev patenteret som Pacheesi i USA i 1867 og som Ludo i 1896 i England, og det er udbredt i flere versioner rundt om i Europa, som fx i Tyskland under titlen Mensch ägere Dich nicht (1914), Frankrig med Jeu des petits chevaux (1936) og England med titlen Sorry! (1929). I den tyske udgave benyttes ikke terninger, men i stedet kort, som angiver, hvor langt brikken flyttes. Senere varianter som DOG og Partners benytter tilsvarende kort til at flytte ens egen eller ens makkers brik.

Reglerne for at slå andre spillere hjem, for at flytte sin brik i mål, for at få en brik ud på spillepladen, og om der rulles en eller to terninger eller benyttes kort, for at være 6 eller 8 spillere eller at spille med makker, veksler mellem de forskellige varianter.

I Danmark blandt rollespillere udvikledes i 1990’erne en variant kaldet HelteLudo, hvor hver brik blev udstyret med forskellige evner inspireret af fantasy-rollespil. En anden uofficiel variant er ’slag-Ludo’, hvor det ikke gælder om at få brikkerne hjem, men om at slå de andre spilleres brikker flest gange af brættet inden for et aftalt tidsrum.

• brætspil
• mandala
• pachisi