spolebenet

Radius har et trekantet tværsnit og er tykkest i den nederste (distale) ende, som står i ægledforbindelse med bådbenet (os scaphoideum) og månebenet (os lunatum) i håndroden. Her har radius et lille knoglefremspring (processus styloideus) mod tommelfingeren. Den distale ledflade står lidt på skrå, med tommelfingersiden forrest, og samtidig vendt lidt mod håndfladesiden, hvilket – sammen med ligamenterne – bidrager til, at der opnås større bevægelsesudslag mod lillefingersiden (ulnardeviasion) og mod håndfladesiden (palmarfleksion). I den distale ende, nær håndleddet, danner radius en drejeledforbindelse med albuebenet (distale radioulnarled).

I knoglens øvre (proksimale) ende danner ledhovedet (caput radii) ledforbindelse med både overarmsknoglen (humerus) og albuebenet (ulna). Hovedet er her formet som en spole, hvilket dermed har givet knoglen dens danske navn, spolebenet. Ledforbindelsen med overarmsbenet er formet som et kugleled med den konkave ledskål i midten af "spolen", mens forbindelsen med albuebenet er et drejeled (proksimale radioulnarled). Denne ledkombination tillader radius' bevægelser ved supination og pronation, uafhængigt af underarmens stilling i albueleddet.

Brud på radius (radiusfraktur, fractura radii) er en af de mest almindelige brudtyper hos mennesker og sker hyppigst i den distale ende af knoglen.

• armen
• hånden
• knoglebrud