Og da ungdommen i dag i princippet ikke mangler noget - de har jo mobil, computere, i-pad, playstation og meget andet - ja så besluttede vi, at teenageren skulle have en oplevelse i stedet.
Han er meget interesseret i anden verdenskrig (ligesom faderen), og så lå det jo lige for. En forlænget weekend i Berlin uden søskende...
Og den tur har vi lige været på...
En meget varm tur, hvor vi gik ufattelig meget. Vi fik set alt, hvad teenageren havde planlagt hjemmefra, og han havde en super tur.
Men men men - hvor er det dog en beskidt og misligholdt by. En ting er, at der er kraner, stiladser, afspærringer overalt, men stanken af kloak, gader fyldt med papir og cigaretskoder og ja undskyld men rygende tyskere (for ja, de snakkede tysk) overalt - det er bare ikke mig.
Jeg synes ikke, at jeg normalt er sippet, men det var altså for meget.
Men en gang imellem var der da også noget kønt at se på - og alt i alt en okay tur. Jeg skal bare ikke til Berlin de næste mange år...
Turens eneste is - men den var til gengæld helt okay og meget godkendt...