Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blomster. Vis alle opslag

onsdag den 6. januar 2021

Er jeg den eneste...

Ved årets start har jeg altid et stort behov for forår. Eller symboler på forår, for jeg vil gerne have frost og sne i året første måneder. Rigtig vinter med sne og frostklare dage og nætter. Solskin og kulde...

Og jeg ved godt, at det ikke er noget, vi er forvent med, men jeg er vel ikke den eneste, der gerne vil have vinter, selv om forårssymboler blomster indenfor...



mandag den 9. november 2020

En dejlig weekend...

Er ovre...

En weekend, hvor jeg i går fejrede endnu et år på kloden, og hvor jeg fik shoppet lidt med manden. Noget han muligvis gad, da han ikke var hjemme i går, men tog på arbejde, længe før jeg stod op...

Så lørdag smuttede vi en tur til Ribe, hvor landsdelens bedste garn/broderi shop ligger. Og hvor der altid er hyggeligt at være - mundbind eller ej...

Jeg skulle nemlig garn til et par projekter, som min mor skal klare. Et sjal, som hun kan nå at strikke inden foråret sætter ind...


Og så en lille nissehue til en af husets beboere, som jeg håber bliver klar inden jul...


Til gengæld stod jeg op til denne buket og skønt vejr - så gør det ikke noget, at det ikke blev fejret med hele den pukkelrygede familie. Vi tager bare revanche, når verden ikke mere er af lave...


søndag den 11. oktober 2020

Terrassen i efterårsfarver...

Så er det blevet efterår på terrassen. Efter et par dage med migræne fik jeg i dag flyttet største delen af alle krukker væk fra terrassen.

Nu er der mere luft til dem, der er tilbage, og vi nyder dem lige et par uger mere, inden de fleste tager vinterophold i laden...





Elsker de to farvede. De er så fine...





onsdag den 30. september 2020

Sjov og anderledes buket...

I weekenden fik jeg en buket af naboen. En "bare fordi" buket. Virkelig sødt af hende...

En af vores andre naboer (på landet har man mange naboer) arbejder faktisk i blomsterbutikken, men er pt sygemeldt efter en trafikulykke. 

Det er en eksperimenterende og speciel blomsterbutik - et frisk pust i forhold til så mange andre.

Jeg har forsøgt at tage et billede af buketten, men det er svært at fange alle detaljerne.

Og hvorvidt det er sjov, smuk, grim, anderledes eller bare special - ja, det lader jeg Jer om at beslutte.

Jeg har i hvert fald aldrig fået sådan en buket før...



tirsdag den 25. august 2020

Surbundsbed...

Da vi for flere år siden nedlagde den runde terrasse samt bedet omkring den, gravede vi en stor blå hortensia op og satte den i en stor murebalje.

Så gik der år - flere end vi regnede med på opgravningstidspunktet - men den overlevede den hårde medfart...


Og nu er den sat i et nyt surbundsbed sammen med andre planter, der kræver samme jordtype...


Græsset ved siden af bedet forsvinder, men det er et større projekt, så vi starter i det små...



Med tiden vil bunddækket lukke bedet tæt, og jeg slipper for at luge, indtil da overkommer jeg det vist lige...


Den havde en lyserød blomst, da vi plantede den...


Og nu har den også en (næsten) lyseblå blomst...


søndag den 23. august 2020

De sorte bede...

De sorte bede er fulde af blomster nu. Næsten for fulde...

Til næste år skal jeg ikke så frø til 30 m2 i ét enkelt bed. Jeg kan godt spare lidt på frøene.


De kæmper næsten om pladsen, men så har jeg lært det 😏







tirsdag den 18. august 2020

Hortensia i alle nuancer...

Lige nu er der hortensia'er i alle nuancer på terrassen.

Solen har falmet dem lidt, men de er stadig skønne...





Elsker den mørke her, som har de blå knopper i midten...


Og denne hvor blomsterne stille og roligt går fra lyserød til grøn...


lørdag den 15. august 2020

Man orker jo ingenting...

I den varme vi pt. har.

Det er da dejligt, at det blev sommer igen, men det lægger bare en dæmper på aktiviteten, synes jeg.

Til gengæld har jeg så fået læst lidt. 26 timer og så var den færdig...


God, let læst bog med en drejet slutning. Den endte naturligvis rigtig, men årsagen til den manglende opringning var ikke blandt mine gæt. Og det giver jo bogen ekstra stjerner i mine øjne...

Nu må jeg så i bogreolen og se, om der ikke skulle være endnu en bog, jeg gider læse nu - eller om håndarbejdet skal overtage den ledige plads i mine hænder. For jeg orker ikke lave noget, selv om der er projekter nok på matriklen...



torsdag den 13. august 2020

Efteråret er ovre...

Det føltes i hvert fald som efterår, det meste af tiden i sommerferien.

Men selvfølgelig kommer sommeren, nu hvor skolerne er starter igen. Det er vel en form for gammel normal - sådan har det været i mange år.

Og det er dejligt med varme, selv om det betyder mere arbejde med at vande...


Kattene er nu ikke helt tilfredse - eller også er de...

De sover konstant - både dag og nat. Både mus og fugle lever lykkeligt frit i øjeblikket...



Man skulle være kat...



torsdag den 2. juli 2020

Så er de færdige...

Og der er fejet sand ned - for nu, for der skal fejes ekstra ned i løbet af sommeren.


Og dæleme om ikke manden har fået vasket vinduer - ikke noget vi gør meget i med en grusvej meget tæt på. Men det var jo nemmere nu, hvor der ingen krukker var i vejen...



Nu mangler så kun puslespillet med krukkerne...



Og der er alligevel en del...



Jeg synes, det er hyggeligt at nusse med. Eller bestemme hvor manden skal sætte dem - jeg kan jo ikke magte dem - og så ombestemme mig igen og igen og igen. Manden har ikke samme fest ved det...😏