Viser opslag med etiketten soveværelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten soveværelse. Vis alle opslag

lørdag den 5. marts 2016

Og væk er benene...

Så er de endelig kommet op. De nye sengeborde eller sengehylder.

I sommers blev jeg så træt af alle de ben (fire stk hver), vores sengeborde havde. De skulle bare ud, så det var lettere at støvsuge (for ungerne...)

Og så var det jeg faldt over hylderne - og købte dem - i sommers.

I juleferien (!) blev de malet, og nu først i marts er de kommet op.

Ja ja ved det godt: vi rider ikke helt samme dag, som vi sadler:-)





tirsdag den 18. marts 2014

Når ambitionerne må sænkes...

Vi har længe - som i meget længe - manglet en lampe i loftet i soveværelset. Der har bare hængt en bar pære.


Det var meningen, at jeg selv ville sy en lampeskærm, men men men - jeg har måttet sænke ambitionsniveauet noget.

Men jeg gemmer i hvert fald skelettet, og så ser vi...


Jeg er normalt ikke til rispapirlamper, men da jeg var ung og boede hjemme, havde jeg et hav af dem. Jeg havde malet dem med alle mulige (og umulige) mønstre og kunne dermed skifte lampen i loftet hele tiden.




Så med skabelonen fra hjerterne på billedet, blev lampen pyntet med nogle hjerter malet på samme måde - klattet.




De ses tydeligt, når lyset er tændt, mens de er meget diskrete, når det er slukket.

En okay løsning, når nu ambitionerne (tiden) ikke var der.