Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten November. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten November. Vis alle opslag

lørdag den 3. januar 2015

Siden sidst........

December 2014

..........er november spurtet afsted og december fordampet i islygternes skær. 

Tiden går og dagene afløser hinanden og pludselig er et nyt år i gang. Det er ind i mellem svært at forstå hvor tiden bliver af og jeg er forundret over at det faktisk er ved at være et par måneder siden at jeg sidst har surfet rundt i blogland. Haven har stået på standby det samme har bloggen....og tiden er blevet brugt på andre ting. 

Ind imellem har jeg dog haft linsen fremme....dog ikke helt så ofte som jeg plejer men her er et lille udpluk af de forgangne to havemåneder hos mig. 

Med det vil jeg ønske jer alle et helt fantastisk dejligt nyt haveår.

November 2014

lørdag den 16. november 2013

Forunderligt.

 
Det milde efterår får mine purpursolhatte til at fortsætte blomstringen sådan lidt i det små  - og det selv om vi skriver midt november. Her er det Echinacea "Raspberry truffle" der lige sender en knop af sted til udspring.
 
Den skal I selvfølgelig lige se her lørdag formiddag - bare lige fordi jeg fik lyst at dele glæden :0)

onsdag den 13. november 2013

Platantræet......



..........har nu - efter frosten natten til mandag - for alvor smidt sine store flotte blade. Nu ligger de smukt og pynter på terrassen når de ikke flyver den vej vinden blæser.
Platantræet i uge 42

søndag den 4. november 2012

Så bliver man da i højt humør.....


.........når nu solen brager ned fra en smuk november himmel og bader haven med skønne solstråler.
 
Her på allerhelgensdag - 1. søndag i november - er græskaret ved at takke af.....der er ikke meget rygrad tilbage i den gut. I aften tændes lyset dog igen for dem vi har mistet, trods hans noget skæve facon.

Glæsbærbusken har smidt bladene og tilbage står bare de smukke smukke lilla bær på grenene - det er da smukt i solskin.

Bøgetræet ståler i al sin efterårsglans og bringer smilet frem hver gang solens stråler når rundt om huset og rammer de gyldne blade. Elsker efteråret når det tager sig ud på denne måde......
 
..............mere af det TAK :0)






lørdag den 3. november 2012

Nu med egen mistelten.


Det er  efterhånden længe siden jeg tog fat i drømmen om min egen mistelten i haven - nærmere bestemt tilbage til januar 2011 hvilken jo snart er to år siden nu.

Dengang bestilte jeg  således hos Knud fra Kalundborg Planteskole et paradisæbletræ med en toårig mistelten på.....det gjorde jeg efter nøje overvejelser om at selv at prøve at så mistelten på et af mine træer.......men da jeg på daværende tidspunkt ikke var rig på træer i haven besluttede jeg mig for at bestille et træ hvor der allerede var etableret en mistelten.
  
Desværre viste det sig at ventetiden på et sådan træ var lang da de har svært ved at følge efterspørgelsen og jeg blevet skrevet op  samtidig med at jeg blev  varskoet om at det ikke var sikkert jeg ville kunne få træet her i 2012  heller.
 
Faktisk havde jeg afskrevet træet i år  da jeg ikke havde hørt noget, men heldigvis  ringede de pludselig sidste week-end og sagde at de havde fået en afbestilling og at jeg dermed var den næste i køen.

Jubbiiiiiiiiiiii...............hvor heldig har man lov at være????

Jeg er nu den heldige og meget lykkelige  ejer af et paradisæbletræ "Malus Hyslop" med helt egen snylter. På træet jeg nu har modtaget er der én flot toårig mistelten på. Det er den I ser på det øverste billede. Derudover er der min. to étårige og måske én mere der er ved at spire kan jeg se - så der skulle være mulighed for at jeg om nogle år kan høste egen mistelten (hvad jeg helt sikkert ikke nænner) og dermed sikre julefreden.

Træet er højt og flot og kommer til at bidrage godt til det "tag" jeg så småt er ved at få etablere i haven. Jeg har plantet det foran et langt lige stykke hæk over til naboen. Det bliver skønt når træet springer ud med smukke hvide duftende blomster og bryder de lige linier og ikke mindst også kommer til at dække en smule for gavlen på den anden side af hækken.






 

torsdag den 24. november 2011

Tjaaaaa.....




.....her er der vist gået november i den.........det er ikke blevet tid til så mange udendørssysler som jeg kunne ønske...........mørket falder alt for hurtigt på, så jeg når ikke rigtig at komme derud, når jeg kommer hjem fra arbejde. Men sådan må det jo være ind i mellem.....

Pikstenene omkring træet og rundt om den opstammede Snebollebusk har Claus for længst sørget for at få lagt......jeg har bare ikke nået at vise det, men her ser i resultatet. Ved platantræet har han valgt ikke at lægge stenene helt inde ved stammen i spænd men istedet lagt dem løse så de kan bevæge sig og flyttes da stammen skal have mulighed for at blive tykkere.

Forleden fandt jeg dog lige lidt havetid til at hænge denne fugledimmer op i stjerneespaliet på Platantræet..........espaliet var ikke helt i vatter og lige netop denne havde den rette tyngde så det nu sidder pænt og lige. November har jo stadig ikke budt på de traditionelle blæsevejrsdage så espaliet har stadig til gode at vise det kan bestå prøven i riv og rusk.




Når vi når til week-enden håber jeg på et par timer til et julemarked i nærheden ellers er det vist på tide at jeg får kigget lidt på den halmkrans der ligger og venter sammen med gran og andet pyntegrønt ude på terrassen. Glæder mig helt vildt til et par timer derude. SUK ;0) 


lørdag den 19. november 2011

Solstriberne.........


..............er en illusion - de er i hvertfald ikke fra i dag, ej heller i går eller i forgårs eller...........men dog fra en dejlig dag her i november.

Jeg falder i bøn sammen med Anne Mette og tror jeg som Lisbeth vil ud at samle mos og kogler bare lige for at have et lille lager af naturens guld i den kommende tid......og måske hvis jeg er heldig så kommer der en lille stråle og kaster smil på vejen......og hvis ikke, ja så bliver det en dejlig dag alligevel :0)

søndag den 13. november 2011

Den sidste bliver afløst af den første..........


Finalisten.....rosinen i pølseenden........den absolut sidste blomst på min elskede hvide høstanemoner har åbnet sig. Den er lille og fin og har ikke sine forgængers storhed........men jeg elsker den ikke mindre af den grund :0)



Tilgengæld kan jeg så  begynde at glæde mig over at juleroserne begynder at åbenbare sig her midt i november - hvilket er noget tidligere end de plejer.....jeg plejer at skulle om på den anden side af jul før jeg kan gøre mig forhåbninger om at se blomst i juleroserne med mindre jeg køber en af de drevne i handlen. At de er tidligere end de plejer  vist kendetegnede for planterne i 2011.

Jeg er vild med juleroserne og har efterhånden en del der er placeret strategiskt rundt omkring i haven tæt op ad stierne hvor den hurtige haverunde i vinterhalvåret tager sit udgangspunkt. Julerosen eller "Helleborus niger" er den rent hvide af arten og  den blomstrer tidligere end sin søster Påskeklokken/"Helleborus orientalis" der gerne blomstre hen på foråret før Påske alt efter hvordan påsken lige falder.

En af grundende til at jeg elsker julerosen er nok dens stædighed.....den trodser kulde, forfald og mørke vælger at sprede lys i en tid hvor vi allermest længtes.......selv lidt frost og et lag sne får den allerhøjest til at dukke nakken for senere at rejse sit milde hvide ansigt igen. Noget andet er det med længere varende barfrost her vil et par grangrene hjælpe med til at beskytte blomsterknopperne lidt.




tirsdag den 8. november 2011

Pink i november



Den gode Gertude Jerkyll blomstre faktisk flottere nu her i november end den gjorde i sommer. Vinteren var noget hård ved hende og hun blev derfor klippet grumme meget tilbage........men nu spreder hun lys i mørket og stor glæde når næsen borer sig ned i kronbladene.......mmmmmmhvilken berusende duft her i de korte dage.

Klematissen Piilu som jeg tidligere stolt har vist frem her i efteråret, er nu så småt ved at indse at det er tid at trække saften ud af bladene for at gå i vinterhi.....bladene bliver mere og mere gule som dagene går....men på trods af det så springer der stadig nye knopper ud.....en sjov kontrast til æbletræet bagved der næste ikke har flere blade tilbage.


fredag den 4. november 2011

Fredags Ballerina




Alt imens buske og træer i hurtigt tempo smider bladene i disse dage,  ja så vælger denne fantastisk smukke storkenæb at starte en ekstra blomstring. Geranium cinereum "Ballerina" er uden sammenligning den smukkeste jeg har - den gør ikke meget væsen ud af sig da den ikke bliver særlig stor og prangende - men de små tuer med lilla årede blomster er underskønne i min optik.

Jeg købte en enkelt for et par år siden og valgte så for to år siden at dele den så jeg nu er den heldige ejer af flere planter. Den er langsomt voksende i modsætning til mange andre storkenæb...men helt klart værd at vente på.



Ønsker jer alle en glad Fredag



PSSST: dette bed var sidste år børnenes køkkenhave. I år er det ikke rigtig blevet til noget, så nu hersker anerkiet her. Jeg har plantet lidt tilfældigt her.....I ved det jeg ikke havde plads til andre steder. Tror jeg må gøre noget ved det i løbet af week-enden........bare lidt - sådan at det bliver til at holde ud at se på igen.






 

onsdag den 2. november 2011

De syriske roser.....



.....smider nu hurtigt bladene og står som bare skulpturelle buske op ad den varme husmur. For foden af dem nægter roserne "Lavender cover" at smide håndklædet i ringen. De fortsætter lystigt deres blomstring og en enkelt af lavendlerne har udset november til at gøre dem selskab....og starter nu en ekstra blomstring.

Jeg har to af de smukke syriske roser ude foran huset........det var noget af det første jeg plantede i haven da vi købte huset. Dengang var vinduerne blå så valget faldt naturligt på en af de blå syriske roser. De trives godt der og er nu over to meter høje og hvert år giver de et gigantisk blomsterbal i august.

.........lige nu sidder jeg så bare og undre mig over at jeg ikke har et billede af dem i blomst......jeg må vist lige tilbage og lede i arkiverne en af dagene.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...