Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten sne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sne. Vis alle opslag

søndag den 24. januar 2016

Et nyt drys sne.....



 ......der kom natten til i går, lørdag - lagde sig som en fin hvid dyne over have møblerne. Det var også bare med at nyde synet i en vældig fart for desværre skulle der ikke gå mange time før den sidste uges frost blev afløst af tø og den smukke "flødeskum" lige så stille begyndte at glide af "lagkagen" og forvadle sig som sjap.

Den ganske almindelige danske vinter er vendt tilbage til haven og islygternes tid er nu atter ovre - i hvert fald for denne omgang. 


tirsdag den 27. januar 2015

Vinteren kiggede forbi.....





......omend det var for en kort bemærkning. Knap var sneen faldet smuk og hvid før den lige så stille begyndte at tø igen - så vinterfornøjelsen blev atter  kort. Men smukt var det at se haven i vinterkjole for en stund.

Ikke alle var dog lige begejstret for den snedækkede have som jeg......de to hanekyllinger og hønsene ville allerhelst sidde på deres pind inde i varmen og blev de endelig lokket ud holdt de sig troligt til den sparsomt skrabbede sti. Et held for dem  at haven atter er farbar.



lørdag den 18. januar 2014

Regn, sne, tø, regn og nu måske sne


........denne overskrift er meget tegnende for hvordan haveåret 2014 er startet her hos mig. Januars milde og efter min smag alt for regnfulde vejr  blev i mandags pludselig afløst af et ½ døgn med sne og vintervejr.

Smukt så det ud så længe det varede - og julens røde pigeonæbler der stadig hænger og pynter duftsnebollebusken kom pludselig meget mere til sin ret og buksbom hjertet og det lille fine grantræ fik et længe ønsket hvidt drys. 

Så blev der vendt op og ned på bøtten og dagen efter var vi tilbage til den grå og milde januar hvor krokus, vintergækker og andre forårsvækster sender deres grønne spir op af den våde jord.

I dag står Kong Frost og Frøken Tø så ude i haven og trækker i hver deres ende af vejrskalaen......det ene øjeblik sner det med de skøneste fine store snefnug det næste øjeblik har Frøken Tø overtaget og sneen forvandles til trist grå regn.

 Nu vil jeg sætte boller i ovnen mens jeg højlydt  hepper på Kong Frost!!!!

Hvem hepper du mon på ???
...eller måske har en af kamphanerne allerede vundet i din have :0)

søndag den 24. marts 2013

Spild af forår.......



..........skal marts nu ikke helt være - selv om det godt kan føles lidt sådan. De  fleste af os havde vel nok håbet på at vi kunne komme i haven for at ordne lidt og måske endda plante nyt her i påsken......men foråret lader vente på sig, selv om vi nu snart skriver sidst i marts.


I går købte jeg en sværm hornvioler og min tålmodigheden er brugt op - nu skal havebordet igen pyntes lidt op så det ser hyggeligt og forårsagtigt ud så må sne være sne og frost være frost.  Udekøkkenet er forvandlet til plantebord  for en stund da mit egentlige plantebord bag drivhuset er begravet og det giver altså ikke giver den samme forårsfornemmelse når man skal stå i 20-25 cm sne
 
Heldigvis kan hornviolerne tåle en del kulde og med et lag af julens mosrester og placeret under halvtaget så de skal nok klare sig.

Nu er der dømt forår - basta bom ;o)

 

Palmesøndag......

 

........termometeret viser -9 grader her til morgen og haven er alt andet end forårsklar. Hverken juleroser, påskeliljer eller klokker har gjort deres indtog.........de skutter sig og tror lige som jeg at det er løgn :0)
 
Smukt dækket af sne ja......men endnu har jeg tilgode at plukke en buket vintergækker. De er der dog det ved jeg - under dynen står de med bøjet nakke og venter på at kongfrost skal forlade matriklen én gang for alle.
 
I går købte jeg hornvioler og planen er at de SKAL i krukker nu uanset vejr og vind.

 

onsdag den 20. marts 2013

Jeg har tabt mælet......



.....hørte lige at vinteren kommer til at trække sin kolde arm ind i april !!!!!!

søndag den 17. marts 2013

Nu er det jul igen......


"....og nu er det jul igen
og julen varer lige til påske......."


Det er altså rigtig meget der tyder på at det i år kommer til at holde stik......at i hvertfald julevejret holder ved. Bare et blik ud i den snedækkede have og pludselig får én lyst til at tænde juletræskæderne igen.......smuk ser det da ud......meeeen!!!!











lørdag den 9. februar 2013

Snefald på snefald........


 .......i ugens løb har det fortsat sneet flere gange - store, tunge flotte  snefnug og i tirsdags blev alt i haven pyntet med hvidt - smukt var det. Jeg må med give at dugen der blev hængt ud dagen før nok skulle have været taget ind inden.....men altså det nåede jeg bare ikke så den måtte vaskes igen :0)









mandag den 4. februar 2013

Hjertlig hilsen.......



....fra week-enden der gik.

Sne og frost sol og slud  - lidt af en blandet landhandel. Haven er stadig hvid og i de timer solen har magten tør det lidt. Endnu en fødselsdag....denne gang Simon der glad rundede de 12 med magisk rød morgenhimmel at vågne op til .




søndag den 27. januar 2013

Ugen der gik...............







........alt, alt for hurtigt.  

Lidt sol strøg i ugens løb ind i mellem over hækken og fornemmelsen af at dagene endelig er blevet længere er god. Selv om der ikke var meget fritid i ugen der gik  så nåede jeg dog at knipse et par sol- og snebilleder.  

Trods blæst holdt olielysene ballonlygterne lysende og flotte da min ældste søn kunne fejre sin fødselsdag. De næste dage kommer de desværre til at smelte.

Her og nu står den mest på regn og slud og sneen synker hurtigt da temperaturene har sneget sig op over 0 for første gang i et par uger - og temperaturene skal stige yderligere så der venter en grå og våd uge er jeg bange for..

Nu vil jeg snart smide mig på sofaen med en bunke have blade og drømme........


tirsdag den 15. januar 2013

Godmorgen til en snedækket have


I løbet af natten og morgentimerne blev fistelsneen i haven afløst af et reelt snedække og vinter wonderlandet fra december vendte tilbage.

Et meget smukt syn at stå op til......her er en hurtig lille tour de sne-have:












Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...