Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten Pindsvin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pindsvin. Vis alle opslag

lørdag den 1. februar 2014

Lazy day....



Jeg tænder stearinlysene og gør klar til en tilbagelænet dag med min nye bog der ligger og venter der på hylden. Hvis jeg kender Dalby ret så er der igen inspiration at hente hos ham....glæder mig til at dykke ned i hans smukke hvide univers. Noget senere end mange af I andre der allerede har været der - men nu skal det være :0) 

Det lille søde Pindsvin fik jeg i julegave af Simon - for som I ved så har vi noget med pindsvin her i familien. Det bliver spændende om der i 2014 flytter en ny ind ;0)




lørdag den 9. november 2013

Pindsvin og det nye pindsvinebo.

 
Vi har som I ved altid haft pindsvin i haven - lige pt. bor Peter Pind i vores hjemmelavede pindsvinebo henne under det flammende røde ahorntræ. Vi har så vidt vi ved aldrig haft unger - men hør lige hvad jeg fandt en aften i september.
 
Denne søde lille fyr blev lidt fortumlet da jeg en aften smuttede ud mørket for at hente en glemt havehynde ind - jeg ser den ikke og kommer til at træde på den hvorefter jeg i min forskrækkelse sparker til den da jeg uforvarende troede det var en tot græs. Da jeg fornemmer den trille er jeg øjeblikkeligt klar over at det ikke var græs og kigger nærmere på den.
 
En lille rund pindsvinekugle - jeg samler den op i skræk for at jeg har skadet den og vælger at tage den med ind i lyset i udestuen for at se om den er ok.
 
Som billederne viser var den ved godt mod og efter nogle minutter hvor den lå rullet sammen på bordet i udestuen i fuld vigør. Pyha.....den blev den sat ud igen og vi håber ikke den er blevet så forskrækket at den flytter alt for langt væk :0)
 
Nogle dage efter forvandlede vi vores gamle kaninbur til endnu et pindsvinebo - den blev savet ned i pindsvinehøjde - fik lavet en indgang på en højde af 7 cm (det har jeg læst skulle være ideelt - så kattene ikke kan komme derind), foret med halm og tørre blade og så blev den placeret omme i nærheden af det andet bo godt skjult af brænde og kvas.
 
Nu er vi så spændte på om vi kan lokke endnu en logerende ind.....
 
TIL LEJE skiltet står der endnu ;0)
 
 
 
Her kan I læse om dengang Peter Pind var i kærlig pleje hos os i tre uger.
 
 

fredag den 8. november 2013

Jeg ser rødt.....

 
.......i bogstaveligste forstand.
 
Nedenunder dette festfyrværkeri  af røde blade bor havens pindsvin - mon ikke han nu for alvor har trukket sig tilbage for i år.....
 


 

onsdag den 17. april 2013

Vintergækketæppet udvikler sig.......





.........og ser sådan her ud i år.

For et par år siden stak jeg nogle løg ned hist og pist i græsset henne under den lilla syren ved vores "materielgård". Nu er de så småt igang med at danne tuer der gerne bare skulle blive større og større for hvert år der går. Tænk om det har udviklet sig til en hel præstegårdshave om 10 år ;0)

Som det ses på billedet herunder så er det også her vores pindsvin bor i sit lille hus......henne under kvasbunken. Jeg er noget spændt på hvornår han vågner af sit vinterhi.

Sådan så vintergækketæppet ud i februar 2012
og her i marts 2011 da vintergækkerne blev sat.




søndag den 3. juni 2012

Peter Pind



I forrige indlæg blev jeg spurgt til hvordan det går med pindsvinet efter han har været i pleje.

"Han" har det godt.........vi hører ham i alle tilfælde ikke hoste mere........og vi finder jævnligt små visitkort rundt omkring på fliser, græsplæne og staudebede, så det tager vi som et tegn på at han stadig trisser rundt derude og guffer i sig af snegle m.m og formegentlig er blevet boende i sit lille pindsvinebo.

Vi vil ikke forstyrer ham selv om det er fristende at løfte taget af for at se om han er der........men han skal have ro den lille fyr..........
Da han havde fået den sidste dosis medicin blev han vejet og vægten sagde pæne 975 gram så han har ikke lidt nogen nød da vægten da vi tog ham ind sagde 715 gram.

......og nej jeg er ikke sur men MEGET koncentreret ;0)







Jeg fik råd og vejledning af "Pindsvinevennerne" i Danmark til hvordan,
 jeg skulle tage mig af det syge pindsvin............en hjælp jeg ikke kunne have været foruden.

Læs evt. mine indlæg om plejen
og
 her


Læs  mere om Pindsvinevennerne  og støt evt. med et medlemsskab her 
det koster det beskedne beløb af 80 kroner om året.

torsdag den 17. maj 2012

Peter Pind er ved at være ved muffen


Nu er plejen og omsorgen for den lille trold her ved at være ved vejs ende. Det har været rigtig hyggeligt at være plejestation for pindsvinet....og ungerne har ivrigt fulgt med, fodret og lyttet.

I dag skal den have sin tredje dosis medicin og så skulle den være fit for fight og klar til livet i den fri natur igen. Vi har vejet den hver gang den har været hæflet ud af sit hi for at få medicin så nu er det spændende hvad slut vægten lyder på når vi vækker den for sidste gang. Den vejede 715 gr. første gang 825 anden gang og mon ikke kosten af kattekillingetørkost, torskerogn og avokado har gjort sit til at vægten er yderligere steget.

Behandlingen  har til syneladende også hjulpet for den hoster ikke mere så nu håber vi den har mange år tilbage at leve i. Vi håber også at den ikke er så sur på os over at være holdt til fange at den pakker sit pikpak og flytter.....for det ville vi sørme være kede af :0)


De første par dage havde vi den i en kasse inde i køkkenet.......men et pindsvin lugter - ikke meget men alligevel nok til at det kunne lugtes.....så vi gjorde kaninens løbegård pindsvinevenlig og så har den boet der istedet og kun været inde når der skulle medicineres.


mandag den 7. maj 2012

Brændevæggen er på plads......


.......og hvis jeg selv må sige det så ser det ikke så ringe ud endda. Kassen blev malet sort og er nu sat på plads og fyldt op med brændestykker.  Ideen var at brændevæggen skulle skærme for et mindre kønt indkig på den bare jord under udestuen og planen er lykkedes.

......skal vist lige lokke Claus til at klampe en mere sammen ;0)

Når nu alligevel jeg skulle have sådan en lille væg op, så ved jeg jo at pindsvin ynder at finde ly under brændestable og lign. derfor lavede jeg en lille fordybning - forrede den med bøgeblade og en bunke halm. Da rammen var på plads stak jeg grangrene og kviste ned omkring den lille redeplads inden jeg fyldte hullerne ud med brænde.

Nu håber børnene og jeg så at en lille fru pind kunne finde på at flytte ind i det nye bo. For det kunne da være hyggeligt med både en  hr. og en fru Pind og hvem ved måske en håndfuld pindsvineunger i haven.

Peter Pind har det i øvrigt fint............han spiser og drikker lystigt hver nat og er musestille om dagen (bortset fra når han hoster) - så ham er der ikke meget komers med. Han har fået første gang medicin - den del stod Claus (han holdte) og Daniel (han sprøjtede) for, mens jeg var indlagt med Simon. De tog desværre ingen billeder af seancen men det gør vi næste gang - pindsvinet skal have medicin én gang i ugen i tre uger.


Herover: opbygningen af det nye bo under brændevæggen.
Herunder: det gamle bo før og efter taget blev løftet af for at se om det virkelig var et pindsvin der hostede derinde.




Det var et pindsvin......godt rullet ind i halm, mos m.m.  Her er han lige ved at undersøge kassen og det første aftensmåltid bestående af kattefoder og torskerogn, avokado  + honningvand. (Det er ikke helt let at fotografere ned i en kasse) Peter Pind var som det ses lidt støvet og grå efter vinterhi....







torsdag den 3. maj 2012

.......hoster pindsvin virkelig?????

Her kom han en aften i juli frem for at drikke vand fra det fad jeg havde nogle af mine planter til at stå og drikke i. Da jeg blitzede stod han helt stille i lang tid......lige som en statue.

Pindsvinet er vågnet op fra sit vinterhi - og nu bor han her igen!!!!!! Jipppiiiiiii!!!!

Sidste sommer kom han/eller en af hans lige, tilbage efter et års pause og  hver aften  lagde han venligt et lille visitkort på fliserne eller på græsplænen.
Der skulle ikke meget overtalelse til før Claus og ungerne gik igang med at bygge én syntes vi selv "flot" og hyggelig villa, til den lille pindgris. Byggegrunden blev det fjerneste hjørne i haven helt henne bag ved den lilla syren..... lige under den japanske ahorn - det er her der er mindst trafik af både børn og voksne og  vi krydsede alle fingre for at et lille pindsvin ville finde det attraktivt at flytte ind.

Vi tiggede os til lidt kattefoder hos genboen og strøede ud med mellemrum - men der  var  dog  ikke tegn på at han fandt vej.

Men nu er det sikkert og vist - for hold k... hvor blev jeg forskrækket i aftes da jeg gik en lille runde i haven og der pludselig var nogen der "hostede". En meget mærkelig lyd og der gik et øjeblik inden jeg fik lyden lokaliseret.............det hostede, puslede og rumsterede i pindsvineboet.

Nu har jeg så været inde og google  om pindsvin virkelig hoster???? Jeg har hørt dem grynte og snøfte men ALDRIG hoste på denne måde. Det kunne denne fine hjemmeside Pindsvinevennerne i Danmark desværre fortælle sommetider er tilfældet hvis pindsvinet er ramt af Lungeorm.

Jeg har taget kontakt til pindsvine vennerne og i samråd med dem skal Peter Pind nu i en tre ugers medicinsk behandling før han kan sættes ud i haven igen.


 

mandag den 22. august 2011

Tør man håbe....




...........på endnu en skøn sommeraften som den i aftes?? Det ville da ikke være for meget at forlange ville det? Her midt i august efter en sommer med kølige aftener????

Nu har jeg i alle tilfælde taget mad op til grillen igen....så byger og regn har bare at søge andre haver end min i aften.....for det der med pludselig at skule søge ly midt i aftensmaden pga en byge det har vi prøvet.....vældigt morsomt men man bliver træt af det i længden.

I år har vi igen været heldige at pindsvinet besøger vores have hen under aftenen......den snøfter og roder op i jorden og gør en ihærdig indsats i bekæmpelsen af snegle....det håber vi i alle tilfælde :0)

I aftes dukkede den op igen mens Claus og jeg sad og nød den stille lune aften på terrassen - Simon der ellers var gået i seng kom op igen, da han ikke kunne sove og fik derfor også fornøjelse af gæstens visit.

Men man skal være hurtig på aftrækkeren........for sådan en lille pindgris løber hurtigt rundt mellem bedene i sin søgen.

lørdag den 14. maj 2011

...en lille lort.


Kan man virkelig blive glad for en lort midt på flisegangen,  midt på græsplænen eller midt mellem stauderne????

Svaret er JA.......

Jeg kan - så længe lorten er af den helt rigtige slags. For nu ved jeg med sikkerhed at kvarterets pindsvin har overlevet vinteren og trafikken. Den er nu tilbage på sneglejagt mellem stauder og buske.....og den skal være så velkommen for der er nok at tage af. Ingen dræbersnegle heldigvis, men masser af almindlige snegle med hus, og jeg skal love for at dagens små regnbyger har lokket dem frem fra gemmerne.


Da vi købte huset for en del år siden boede der et pindsvin i en rulle rookwool under vores udestue. Det fandt vi ud af da vores hund gentagende gange kom ind og lagde pindsvinet på vores køkkengulv....eller løb rundt med det stakkels lille kræ i gabet ude i haven. Trods den lidt hårdhændet tur vores hund gav pindsvinet år efter år blev pindsvinet trofast boende og vi kunne med stor fornøjelse se den gå aftentur både her og ovre hos vores genboer på den anden side af vejen. Her fandt den stor fornøjelse i at gå om bord i deres kattemad kunne vi se.

Sidste år var det så pludselig slut med pindsvinet i haven.....dvs. vi så kun meget få lorte i foråret og hen over sommeren var der ingen - heller ikke den hyggelige snøften dukkede op ved aftentide. Måske flyttede pindsvinet i protest over at vi fik dens "legekammerat" aflivet pga sygdom - hvem ved :0)

Men nu er den her altså igen.....eller en af dens slægtninge.......det er ganske vist.

Nu har ungerne og jeg, med hjælp fra Claus (han skal bare lige overtales :0) planer om at bygge et pindsvinebo i det fjerneste hjørne af haven, eller under udestuen......for hvem ved måske flytter Peter Pind eller en af hans afkom snart ind hos os igen - jeg håber det.

Er der mon nogen derude i Bloggland der har erfaringer med pindsvinebo i haven som de vil dele???

Lige om lidt er vi bare SÅ klar til at se Danmark vinde det europæiske Melodigrandprix ;0)

lørdag den 5. marts 2011

Echinos = Pindsvin



....som flere af jer ganske rigtigt sporer sig ind på i den lille lørdagsquiz i nedenstående indlæg - tak fordi i gav et bud med :0)

Det latinske navn Echinacea kommer oprindeligt af det græske ”echinos” som betyder pindsvin. Når jeg nu ved dette kan jeg sagtens følge associationen til det lille piggede pindsvin når jeg ser på de smukke blomsterstande på mine solhatte. Især når de står i vintermånederne og kronbladene er visnet væk og der tilbage blot er de smukke brune og tørre frøstande på denne smukke kurveblomst. Så er sammenligneligheden ganske stor.

Purpurea er det latinske ord for purpurrød og navnet hentyder selvfølgelig til den oprindelige purpurfarve på blomsterstanden og også til farven på de spæde skud helt nede ved rødderne.

Sjovt at finde frem til logikken i artsnavnet og i fremtiden vil jeg altid sende en kærlig tanke til havens Peter Pind når jeg nyder synet af mine solhatte.



Echinos/pindsvin  med sne på :0)

En lille lørdags quizzzz......


Nogen bud på hvorfor dette søde lille pindsvin optræder i dette lille indlæg sammen med et udsnit af mine Echinacea purpurea/ Purpur solhatte?

Hvad mon forbinder dem?

Har de virkelig noget tilfælles?




Svaret er ja...............men hvad?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...