Fiji

Øgruppen blev opdaget og koloniseret for ca. 3000 år siden. Først af austronesisk-talende folk fra det vestlige Stillehav og senere af melanesiske folk. Senere indvandringer fra andre øer gjorde Fiji til et mødested for melanesiske og polynesiske kulturpåvirkninger.

Europæernes ankomst blev indledningen til en lang kolonial undertrykkelsesperiode. Fiji var til dels styret af lokale grupperinger, til dels underlagt europæernes brutale interventioner. Samtidig ankom missionærer, der på den ene side fungerede som et bolværk mod de mest aggressive kolonister, og på den anden side aktivt medvirkede til at underminere den lokale kulturs organisation og verdensbillede. Plantagedrift krævede importeret arbejdskraft, som førte en stor gruppe indiske arbejdere til øgruppen, mens europæerne søgte at nedbryde den lokale modstand mod konfiskeringen af fijianernes land. Briterne annekterede Fiji i 1874, men i 1970 blev øgruppen en selvstændig republik.

Perioden efter selvstændigheden har været præget af en række militærkup, der har afspejlet en standende konflikt mellem grupperinger af oprindelige fijianere og det store mindretal af indisk-fijianere.

• Læs mere om Fijis historie

Fijiøerne består af to store og mere end 300 mindre øer med et 1,3 mio. km² stort havterritorium. Hovedøen Viti Levu udgør sammen med den nordlige naboø Vanua Levu 87 % af arealet og rummer næsten hele befolkningen. De to hovedøer er bjergrige og når helt op i 1300 meters højde, og bjergene er beklædt med tropisk regnskov. Bjergene skaber to forskellige klimaer på de to øer. På den sydøstlige side (vindsiden) falder der op mod 3 meter regn om året. På de lavliggende områder i den vestlige ende er der en decideret tørtid, som gør området velegnet til landbrug og plantagedrift.

Øgruppens øvrige øer er en blanding af vulkanske kuperede øer og atoller. De mest fjerntliggende øer er øerne omkring Rotuma over 400 km nord for Fijis hovedøer og den ubeboede atol, Ceva-i-Ra, 450 km mod sydvest.

Klimaet i Fiji er tropisk. Den varmeste årstid er november-april, den mest behagelige er maj-oktober. Der kan forekomme cykloner – i gennemsnit en om året.

• Læs mere om Fijis geografi

Fiji har en stor landbrugssektor bygget op om selvforsynende småbrug. Hovedafgrøder er kokosnødder, kopra, ingefær, kassava, bananer, ris, sødkartofler, taro, kava, ananas og melbananer. Desuden er her skovindustri, en minesektor (guld, sølv og kobber) og fiskeri. Den traditionelt ensidige hovedøkonomi har været bygget op om sukkerproduktion, men den suppleres i stigende grad af letindustri og turismeindtægter.

Tæt på 1 million turister besøger øgruppen om året (2025). Men remittance economy, dvs. fijianske migranter i udlandet, der sender penge hjem, er en vigtig og stigende indtægtskilde for landet. Fiji er blandt de lande i verden, hvor flest sender penge hjem målt i forhold til BNP.

Australien er største handelspartner, efterfulgt af New Zealand, USA og Singapore.

Fijis nationalflag blev antaget ved uafhængigheden i 1970.

• Læs mere om Fijis forfatning, Fijis nationalflag, Fijis premierministre, Fijis præsidenter

Fijiansk kultur er præget af adskillige folkebevægelser, siden de første austronesere og melanesere ankom for adskillige årtusinder siden. Europæernes ankomst og deres koloniale systems indførelse krævede importeret arbejdskraft fra især Indien og Kina. Når man taler om fijiansk kultur i dag, er der således både en oprindelig fijiansk kultur, som allerede er blandet af melanesiske polynesiske træk, men også en stor gruppe af indiske efterkommere af migranter. Skønt der er spændinger mellem befolkningsgrupperne, som også har ført til militærkup, er Fiji et multikulturelt samfund bestående af kulturelle træk fra de forskellige befolkningsgrupper, men også samspillet mellem øvrige Stillehavsøer.

Der er gratis skolegang, men børn af oprindelig fijiansk og efterkommere af indiske indvandrere går typisk ikke i samme skoler. Der er et universitet i Fiji, University of the South Pacific, som ligger i hovedstaden Suva.

De officielle sprog på Fijiøerne er standardfiji og engelsk. Fijisproget, som omfatter to ret forskellige dialektgrupper, tilhører den austronesiske sprogfamilie.

• Læs mere om Fijis sprog, austronesiske sprog

Som alle stillehavssamfund er også Fiji udsat for klimaforandringernes hærgen. En fjerdedel af befolkningen bor under en kilometer fra kysten. Havet stiger med 6 mm om året (i Danmark er det 2 mm om året siden 1900). Man har allerede flyttet adskillige udsatte landsbyer til højere terræn, men langt flere er i farezonen, og regeringen har identificeret over 800 sårbare lokalsamfund.

Fiji består af cirka 60 % skov, og med et klimaaftryk på omkring 2½ ton per indbygger ligger Fiji lavt blandt verdens udledere af drivhusgasser. Cykloner bliver der sandsynligvis ikke flere af med stigende temperaturer, men de kommer til at være mere intensive. Temperaturstigningen rammer selvfølgelig også hårdt, når varmen i forvejen er tropisk.

Fijis 10.000 km² koralrev er truet af klimaforandringerne, det samme gælder mangroverne, der både er et vigtigt økosystem og en del af barrieren mod havet.

Endelig udgør klimaforandringerne en trussel mod smålandbrugene, og dermed fødevaresikkerheden, men også mod produktion fra landets naturresurser og turismeindustrien. Regeringen erklærede i 2021 i lovgivning på området landet i en klimanødsituation.

• Oceanien
• Stillehavet