Leros' vartegn er den byzantinske borg Panteli, der knejser på en klippe over byen Platanos. Foto fra 2017
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Leros er græsk ø i øgruppen Dodekaneserne, der ligger i det sydøstlige Ægæiske Hav. Øen dækker et areal på 53 km2, og den har 7992 indbyggere (2021). Ifølge Kallikratis-reformen af den 1. januar 2011 er Leros en kommune i regionalenheden Kalimnos (Perifereiakí Enótita Kalýmnou), der hører under Den Sydægæiske Region (Periféreia Notíou Aigaíou), hvis hovedby er Ermoupoli på den kykladiske ø Syros.

Leros' geografi

Leros er bjergrig med mange dybe naturhavne og bugter, der opdeler den i tre dele forbundet ved smalle landtanger.

Hovederhvervene er landbrug og fiskeri, og i de mange dale dyrkes oliven, druer, citrusfrugter, johannesbrød og tobak. Turismen er først de senere år blevet udviklet, specielt på østkysten omkring havne- og kystbyerne Agia Marina, Pantéli, Krithoni og Alinda.

Byer og infrastruktur

Leros har en indenrigslufthavn, der blev indviet i 1984 og ligger på den nordlige del ved Parthéni med flyforbindelse til Athen, Kalimnos, Rhodos og Kos. Øens arkitektur og infrastruktur er præget af den italienske besættelse fra 1912-1943.

På østkysten ligger hovedbyen Platanos med havnebyen Agia Marina med 2380 indbyggere (2021). Byen har blandt andet en velbevaret byzantinsk-johannitisk middelalderborg Panteli, der fortsat bruges som militært støttepunkt. Herfra er der færge- og flyvebådsforbindelse til omkringliggende øer.

På vestsiden af øen ligger en af Middelhavets største naturhavne med havnebyen Lakki (2093 indbyggere i 2021) i bunden af den dybe bugt, Porto Lago, hvorfra der er færgeforbindelse til Piræus.

Havnebyen Lakki ligger i bunden af den dybe bugt Porto Lago. Foto fra 2005.

Af .

Historie

Lakki var flådebase under den italienske besættelse af Dodekaneserne og under den efterfølgende tyske fra 1943-1945. De gamle kaserner blev senere brugt til interneringslejr for ventreorienterde politiske fanger frem til militærjuntaens afgang i 1974.

I oldtiden var øen kendt for sit Artemistempel og sin honning. Kvinderne har efter tradition arveretten og ejer hovedparten af jorden.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig