Niels K. Jerne

Faktaboks

Niels K. Jerne

Niels Kaj Jerne

Født: 23. december 1911, London, Storbritannien
Død: 7. oktober 1994, Castillon-du-Gard, Frankrig

Zoom ind — Niels K. Jerne modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1984. Her ses han til Nobelceremonien sammen med Georges Köhler samme år.

Niels K. Jerne og Georges Köhler

Af AP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Niels K. Jerne modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1984. Her ses han til Nobelceremonien sammen med Georges Köhler samme år.

Niels K. Jerne og Georges Köhler

Af AP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Niels K. Jerne var en dansk læge og immunolog med en international forskerkarriere på højeste niveau. Han betragtes som den moderne immunologis store teoretiker.

I 1984 blev Niels K. Jerne tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin. Han var på daværende tidspunkt tilknyttet Basel Institute for Immunology i Schweitz. Jerne modtog Nobelprisen for teorier om udvikling og kontrol af immunsystemet og for opdagelsen af principperne bag produktionen af de monoklonale antistoffer. Nobelprisen blev delt med hans tidligere medarbejdere Georges Köhler og César Milstein.

Niels K. Jernes karriere

Niels K. Jerne blev født i London af danske forældre, og hans videnskabelige løbebane fik et særdeles kosmopolitisk præg. Efter studentereksamen i Rotterdam i 1928 blev han efter et uafsluttet fysikstudium på universitetet i Leiden uddannet som læge ved Københavns Universitet i 1947. Her erhvervede han også sin doktorgrad i 1951, mens han var ansat som forsker 1943-1956 ved Statens Seruminstitut. På Statens Seruminstitut modtog han inspiration fra Ole Maaløe, hvis arbejde markerede den spæde begyndelse til dansk molekylærbiologi.

Efter et ophold som stipendiat hos bakteriofagforskeren og molekylærbiologen Max Delbrück på California Institute of Technology var Jerne 1956-1962 leder af WHO's sektion for biologisk standardisering i Genève, efterfulgt af professorater i Pittsburgh og Frankfurt am Main.

Jerne var blandt de internationalt ledende teoretikere inden for immunologi, og han var fra 1968 til 1980 leder af Basel Institute for Immunology i Schweiz, et uafhængigt forskningscenter uden kommercielle forpligtelser, der blev oprettet til Jerne af medicinalfirmaet Hoffmann-La Roche. I den periode blev instituttet internationalt centrum for immunologisk forskning med hundredvis af medarbejdere fra hele verden. Instituttets arbejdsform var kendetegnet ved Jernes modvilje mod hierarkier og blev præget af hans brede videnskabelige orientering og humanistiske interesser. Han afsluttede sin karriere som specialrådgiver ved Institut Pasteur i Paris i 1981-1982.

Niels K. Jerne var assistent for Ole Maaløe på Statens Seruminstitut. På fotografiet fra 1950, der stammer fra Jernes privatsamling, ses Maaløe i midten med pibe; ved vinduet står Jerne, og lige foran ham sidder den senere DNA-opdager James Watson.

Borgens forlag.

Licens: Begrænset anvendelse

Niels K. Jernes forskning

Niels K. Jerne ved indvielsen i 1971 af det schweiziske forskningscenter Basel Institute for Immunology, som han grundlagde i 1968 og var leder af til 1980. Kultegningen er udført af Jernes medarbejder dr. Louis Du Pasquier på basis af et fotografi af Miroslav Pazdera.

Louis du Pasquier/Basel Institute for Immunology.

Licens: Begrænset anvendelse

Jernes styrke lå i formulering af nye teorier. Han udtrykte det selv på den måde, at han fandt de søm, som andre derefter bankede i. Han kredsede hele livet omkring studiet af de antistoffer, som visse af organismens hvide blodlegemer (B-lymfocytterne) danner som reaktion på indtrængende fremmede stoffer (antigener). I løbet af sin karriere nåede han at fremsætte tre teorier, der alle skulle vise sig at være livskraftige dynamoer i nye formuleringer af immunologien.

Teorien om antistofdannelse

Allerede i 1955 havde Jerne udformet den senere udbyggede og internationalt anerkendte teori om antistofdannelse. Ifølge denne eksisterer der i forvejen hos hvert individ et uhyre lager af forskellige antistoffer, som er dannet på tilfældig måde, før et indtrængende fremmed stof (antigen) dukker op. Således møder antigenet et allerede tilstedeværende antistof blandt antistoffer med forskellig specificitet. Jernes teori var et afgørende brud med det hidtil eksisterende dogme om, at antistofferne er fleksible proteiner, der tilpasser sig de forskellige antigener, og markerede et skift fra en immunologisk lamarckisme til en immunologisk darwinisme. Jernes teori om udvælgelse af antistoffer blev videreudviklet af Frank Macfarlane Burnet i dennes klonselektionsteori.

Selektionsteorien

I årene 1969-1971 udarbejdede Jerne sin anden store teori. Ifølge denne er dannelsen af antistoffer ikke tilfældig, men afhænger af individets sammensætning af visse af artens egne antigener (Major Histocompatibility Complex, MHC), der var blevet kendt som medvirkende ved afstødningsreaktioner i forbindelse med organtransplantation. Herved kunne Jerne også forklare organismens evne til at skelne mellem "selv" og "ikke-selv". Jerne foreslog, at der i fostertilstanden og i de første leveuger fremkommer mutationer i lymfocytternes forstadier, således at de lymfocytter, der producerer antistoffer mod "selv" og dermed går til grunde, udkonkurreres af muterede lymfocytter, der producerer antistoffer mod "ikke-selv".

Netværksteorien

Endelig fremsatte han sin anfægtede netværksteori i 1973; ifølge denne danner organismen antistoffer (anti-idiotypeantistoffer) mod sine egne antistoffer, således at der etableres en form for balance og informationsudveksling i immunsystemet nogenlunde som i centralnervesystemet.

Hædersbevisninger og ærespriser

Niels K. Jerne blev medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i Danmark i 1968, og han modtog Paul Ehrlich-prisen i 1982. I 1984 modtog han Nobelprisen i fysiologi eller medicin.

Videnskabshistorikeren Thomas Söderqvist (født 1945) udgav i 1998 en stor biografi om Jerne: Hvilken kamp for at undslippe. En biografi om immunologen og Nobelpristageren Niels Kaj Jerne, der senere udkom på engelsk i 2003. Bogen skildrer både Jernes faglige virke som forsker og Nobelprismodtager, hans kosmopolitiske liv og hans privatliv.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Nobelkomitéens begrundelse

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Læger efter 1950

Liselotte Højgaard

professor, dr.med., Rigshospitalet