Juridisk tjeneste er en enhed i Udenrigsministeriet, der bistår udenrigstjenesten og den øvrige centraladministration med rådgivning i folkeretlige og EU-retlige spørgsmål og fungerer som udenrigstjenestens juridiske rådgivningsenhed i stats- og forfatningsretlige spørgsmål.

Juridisk tjenestes opgaver

Juridisk tjeneste varetager også internationale retssager, hvori Danmark er part, fx ved Den Internationale Domstol, Menneskerettighedsdomstolen og EU-Domstolen. Herudover varetages sager vedrørende blandt andet international strafferet, Danmarks menneskerettighedspolitik, humanitær folkeret, international terrorisme, havret, erstatning for udenlandske nationaliseringer, Traktaten om Den Europæiske Union, Grønland og Færøerne samt EU-Domstolen som institution.

Menneskerettighedsenheden

Den særlige menneskerettighedsenhed i juridisk tjeneste er samlingspunkt for menneskerettighedsarbejdet i Udenrigsministeriet og varetager Danmarks internationale menneskerettighedspolitik.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig