Skældyrenes krop er dækket af taglagte hornskæl. Her ses skællene hos et asiatisk skældyr, der er karakteriseret af at være V-formede.
Skældyrene er en lille gruppe af pattedyr fra Afrika og Asien. De er kendetegnet ved at være dækket af et kraftigt panser af skæl. Skældyrene er højt specialiserede i at leve af myrer og termitter, hvortil de har en lang række tilpasninger, heriblandt en ekstremt lang tunge, tandløshed, kraftige gravekløer og snohale.
De regnes for verdens mest illegalt handlede dyr, og alle arter er truede.
Skældyrene udgør både deres egen familie (Manidae) og orden (Pholidota). Selv om de på mange måder minder om de syd- og mellemamerikanske myreslugere, er skældyrene ikke beslægtede med myreslugerne, hvilket man ellers tidligere troede. Skældyrene tilhører overordenen Laurasiatheria og regnes for en søstergruppe til rovdyrordenen (Carnivora).
De inddeles i to underfamilier: de afrikanske skældyr (Smutsiinae) og de asiatiske skældyr (Maninae).
Der findes otte arter af skældyr:
| Dansk navn | Videnskabeligt navn | Engelsk navn | Vægt |
|---|---|---|---|
| Stort asiatisk skældyr | Manis crassicaudata | Indian pangolin, thick-tailed pangolin | 10-20 kg |
| Palawanskældyr | Manis culionensis | Philippine pangolin, Palawan pangolin | 2,5-8 kg |
| Sydøstasiatisk skældyr | Manis javanica | Sunda pangolin | 3-10 kg |
| Korthalet skældyr | Manis pentadactyla | Chinese pangolin, short-tailed pangolin | 2,5-7 kg |
| Langhalet skældyr | Phataginus tetradactyla | Black-bellied pangolin, long-tailed pangolin | 2,3-5 kg |
| Dværgskældyr | Phataginus tricuspis | White-bellied pangolin, common african pangolin | 1,6-3 kg |
| Kæmpeskældyr | Smutsia gigantea | Giant ground pangolin, giant pangolin | Op til 35 kg |
| Savanneskældyr | Smutsia temminckii | Temminck's ground pangolin, ground pangolin | 5-21 kg |
Nogle autoriteter deler korthalet skældyr op i to arter: Manis pentadactyla og Manis aurita.
Skældyrenes krop, hale og ben er dækket af kraftige skæl med undtagelse af undersiden af hovedet, bugen, indersiden af benene og fodsålerne. I kropsform ligner de meget træmyreslugerne. De har et trekantet hoved med en spids snude, små ydre ører (asiatiske skældyr) eller slet ingen ydre ører (afrikanske skældyr), små øjne, robuste ben med store kløer og en kraftig hale.
Den største art er kæmpeskældyret med en vægt på op til 35 kg. Stort asiatisk skældyr vejer normalt 10-20 kg, men man kender til et enkelt individ, der vejede 32 kg. Den tredje af de store arter, savanneskældyret, kan veje op til omkring 20 kg. Modsat vejer den mindste art, dværgskældyret, kun op til 3 kg. Langhalet skældyr er den næstmindste art med en vægt på 2,3-5 kg. Hannerne af skældyr bliver normalt større end hunnerne, hvilket er mest udtalt hos de jordlevende arter. Den største forskel ses hos savanneskældyret, hvor hannerne kan være dobbelt så tunge som hunnerne.
Skællene af asiatiske skældyr er V-formede, mens de hos afrikanske skældyr har tre spidser (om end disse ofte slides ned med alderen). Stort asiatisk skældyr har 160-200 skæl. Skællene er forhornede udvækster af overhuden (epidermis) og består af flade, keratiniserede celler. Skællene udgøres ikke, som det tidligere er blevet foreslået, af komprimerede hår på samme måde som næsehornshorn, men svarer mere til primaters negle.
Skællenes primære formål er at beskytte skældyrene mod rovdyr. De er ikke særlig effektive mod insektbid eller til at holde på varmen. Skællene er følsomme over for berøring og bevægelige, så de kan åbnes og lukkes. Savanneskældyret sover sammenrullet med åbne skæl for at give ventilation, men hvis det bliver forstyrret, smækker det skællene i med så stor kraft, at det kan såre en menneskelig finger.
Når skældyr føler sig meget truede, ruller de sig sammen i en spiral, hvor hovedet er dækket af halen, og alle de nøgne dele af kroppen er beskyttede. Halens stærke muskulatur gør, at spiralen er næsten umulig at vriste op. Langhalet skældyr og dværgskældyr kan endda folde halespidsen ind mellem skællene på nakken, så halen er endnu mere låst i sin position. Hvis et rovdyr forsøger at åbne et sammenrullet skældyr, kan skældyret køre halen frem og tilbage over ryggen som en le; skællene på siden af halen, der efter sigende er så skarpe, at de kan skære et læderbælte over, kan give dybe snitsår i en fjende.
De trælevende skældyr – langhalet skældyr, dværgskældyr, sydøstasiatisk skældyr og palawanskældyr – har en lang, veludviklet snohale, dvs. en hale, der kan gribe om grene og træstammer. Det gælder især langhalet skældyr, hos hvem halen kan være dobbelt så lang som hoved- og kropslængden. Det har op til 50 halehvirvler, hvilket er mere end noget andet nulevende pattedyr. Den anden art, hvis hale er længere end hoved- og kropslængden, er dværgskældyret, som har 40-42 halehvirvler. Til sammenligning har de sydamerikanske snohaleaber 25-31 halehvirvler. Langhalet skældyr, dværgskældyr og muligvis også sydøstasiatisk skældyr og palawanskældyr er i stand til at hænge fra en gren udelukkende i halen.
Trælevende skældyr bruger deres snohale på en særlig måde, når de klatrer op ad et glat træ. De vikler den rundt om stammen og spreder skællene på halen, så de får lidt samme funktion som pigge på pigsko, og så kravler de op ad træet i en spiral. Trælevende arter har en følsom ”pude” på undersiden af halespidsen, der fungerer som en fingerspids og giver dem følelse med, hvad de berører med halespidsen. Jordlevende arter mangler denne pude.
De jordlevende (terrestriske) skældyr – kæmpeskældyr, savanneskældyr, stort asiatisk skældyr og korthalet skældyr – har en relativt kortere hale. Savanneskældyret har det laveste antal halehvirvler af alle skældyrene, kun omkring 20. Halen hos de jordlevende arter har ikke nær så veludviklet en gribeevne. Hos dem fungerer halen i stedet som et vigtigt balanceorgan, når de går på jorden eller bruger forbenene til at grave med.
Skældyr har fem kløer både på for- og bagbenene. Alle har de kraftige forkløer beregnet på at kradse hul på myre- og termitreder. Den midterste forklo er særlig veludviklet; hos langhalet og dværgskældyr er den over to gange så lang som de andre forkløer. Hos korthalet skældyr bliver den midterste forklo op til 5 cm lang. Med sine kraftige kløer er kæmpeskældyret i stand til at kradse hul på metalplader og 3 cm tykke cementvægge.
De fire jordlevende skældyrarter har lange og kun lidt krumme forkløer, der gør dem velegnede til at grave i jord med. Deres bagkløer er forholdsvis korte, fordi de bliver slidt ned under gang på jorden. Omvendt har trælevende skældyr relativt korte forkløer, men til gengæld lange bagkløer, og både deres for- og bagkløer er væsentligt mere krumme end de jordlevendes, hvilket gør dem velegnede til at klatre i træer med. Som dovendyr kan de trælevende skældyr klatre hængende under grene i kløerne.
Alle skældyr er sålegængere på bagfødderne, men pga. forskellen i længden af forkløerne hos de træ- og jordlevende arter går de forskelligt på forfødderne. Trælevende skældyr peger forkløerne opad, vinkelret på jorden, og hviler på håndleddet, mens jordlevende skældyr bøjer deres lange kløer bagud og hviler delvis på ydersiden af kløerne.
Skældyr bevæger sig typisk langsommeligt. Udover normal firbenet gang benytter de sig af nogle for pattedyr særegne bevægelsesformer. De jordlevende skældyr har særlig kraftige bagben og kan gå på to ben med forbenene løftet over jorden, hvilket de især gør, hvis det skal gå stærkt. Denne form for bipedal gang ses især hos savanneskældyret, som har særlige tilpasninger i bækkenet til den form for bevægelse. De trælevende skældyr kan benytte en slags ”sommerfuglelarve-gang” både på jorden og i træerne, hvor de først bevæger de to forben samlet fremad og derefter de to bagben, så ryggen skiftevis krummes og strækkes ud.
Skældyr har en lang række af de samme tilpasninger til at leve af myrer og termitter, som man ser hos myreslugere: små øjne og ører, manglende tænder, svage tyggemuskler, en ekstremt lang, spagettiformet tunge, muskuløse forben og kraftige gravekløer. De små øjne og ører er givetvis for at minimere generne fra aggressive myre- og termitsoldater, der stikker, bider og sprøjter giftige kemikalier mod indtrængende fjender. Desuden kan skældyr lukke næseborene med særlige hudlapper, når de fouragerer på insektreder.
I forhold til deres hoved- og kropslængde har skældyr den længste tunge af alle pattedyr. Tungen måler 70 cm hos kæmpeskældyr, op til omkring 40 cm hos stort asiatisk skældyr og savanneskældyr, 30 cm hos dværgskældyr og 15 cm hos korthalet skældyr. Tungens opbygning er unik blandt pattedyr. Dens basis fæstner helt nede på skældyrenes brystben. Den yderste tredjedel af tungen er frit bevægelig. Når ikke den er i brug, ligger den sammenfoldet i en lomme i svælget, men under fouragering bevæges den hurtigt ind og ud af snuden. Tungen tjener flere funktioner. Usædvanligt store spytkirtler sørger for, at den er klistret og effektiv til at indsamle insekter. Derudover er tungespidsen uhyre følsom, og skældyrene bruger også tungen som en probe, der kan stikkes ind i insektreders gange. Hos langhalet skældyr er en 4 cm lang zone af tungen dækket af 1 mm lange, bagudpegende børster, der gør den endnu mere effektiv til at fiske insekter med.
I lighed med myreslugere tygger skældyr ikke deres insektføde. I stedet behandles den mekanisk i et mavekammer med tykke, muskuløse vægge; i mavekammeret er der også småsten, der fungerer på samme måde som i kråsen hos fugle. Findelingen af myrer og termitters hårde ydre skeletter fremmes yderligere af et område før overgangen til tarmen forsynet med forhornede torne.
Typisk for myre- og termitædende pattedyr har skældyr et lavt stofskifte og en deraf følgende lav kropstemperatur; noget af det laveste man ser hos pattedyr, der ikke er i dvale. Den gennemsnitlige kropstemperaturer hos skældyr varierer fra 31-34 °C afhængig af arten, men kropstemperaturen kan, når lufttemperaturen er under 17 °C, falde helt ned til 26 °C. Hos stort asiatisk skældyr er stofskiftet kun 36 % af, hvad man normalt ville forvente af et pattedyr af den størrelse.
Skældyr har en veludviklet lugtesans, smagssans og hørelse, men et svagt syn. Der findes yderst begrænset viden om skældyrs kommunikation, men duftmarkeringer lader til at spille en vigtig rolle.
Der findes fire arter af skældyr i Afrika og fire i Asien. Familien er udbredt i troperne og subtroperne fra havets overflade til 3.000 meter over havet (korthalet skældyr). De otte arters udbredelse er:
Skældyrene er tilpasset en lang række naturtyper, hvor de kan finde tilstrækkeligt med myrer og termitter. De omfatter regnskov, galleriskov, tør torneskov, blandet løv- og nåleskov, savanne-skov-mosaikker, sumpskov, vådområder, skovsavanne, græsland og halvørken. De kan også udnytte kultiverede områder som marker og oliepalme- og gummiplantager.
De trælevende palawanskældyr, sydøstasiatisk skældyr og dværgskældyr er især knyttet til skov. Til gengæld er de landlevende arter stort asiatisk skældyr, korthalet skældyr og kæmpeskældyr mere alsidige og forekommer både i skov og mere åbne områder. Langhalet skældyr adkiller sig fra andre skældyr ved ofte at findes i sumpe og oversvømmede områder, i særdeleshed palmesump, og det svømmer ofte. I modsætning til de andre tre afrikanske skældyr undgår savanneskældyret kontinentets store tropeskove. Det er specialiseret i et liv på savanner samt i skovland og buskads, men lever også i tørrere områder som Kalahari.
Skældyr lever næsten udelukkende af myrer og termitter, om end større arter som kæmpeskældyr og stort asiatisk skældyr indimellem også kan tage andre insekter. De slikker både voksne insekter, æg og pupper i sig. Stort asiatisk skældyr, sydøstasiatisk skældyr og langhalet skældyr æder væsentlig flere myrer end termitter. Omvendt lever dværgskældyr mest af termitter. Skældyr er ofte meget kræsne, når det kommer til, hvilke arter af myrer og termitter, de æder. I et studieområde i Pakistan udgjorde blot to arter af myrer størstedelen af stort asiatisk skældyrs føde.
Da myrer og termitter er en forholdsvis næringsfattig fødekilde, må skældyr æde store mængder af dem. Et skældyr på 3 kg indtager omkring 300-400 gram insekter dagligt, mens kæmpeskældyret kan æde op til 2 kg pr nat.
Skældyr bruger deres veludviklede lugtesans til at lokalisere myre- og termitkolonier. Med deres kraftige kløer på forbenene er de i stand til at bryde ind i selv hårde termitboer. Skældyr kan også grave op til 2 meter dybe tunneler for at nå ned til underjordiske insektkolonier.
Skældyr er normalt nataktive. En undtagelse er langhalet skældyr, som er dagaktivt.
Skældyr hviler sig typisk i skjul, men trælevende arter kan også bare ligge rullet sammen på en gren højt oppe i et træ. Skjulene kan være naturlige huller, huller, som de selv eller andre dyr har konstrueret, eller tæt vegetation. Jordlevende arter graver tit huller i jorden eller udnytter huller, som er gravet af andre dyr. Savanneskældyret bruger hovedsagelig huller fra jordsvin og graver sjældent selv sine boliger. Korthalet skældyr kan om vinteren have jordhuller, der er 3-4 meter dybe. Små, trælevende arter som langhalet skældyr sover ofte i træhuller eller udhulede insektreder. Skældyr har en række skjul i deres leveområde, som de skifter imellem. Hos korthalet skældyr kan en han benytte omkring 80 jordhuller, mens hunnerne har omkring 30-40 huller.
Man ved ikke ret meget om skældyrenes sociale adfærd. Med undtagelse af hunner med unge lever de for sig selv. Hannernes leveområder er 6-10 gange større end hunnernes. Hver nat bevæger hannen sig gennem flere hunners leveområder, hvilket gør det muligt for ham via duftsignaler fra hunnerne at være opmærksom på, hvornår de kommer brunst.
De fleste skældyr er udmærkede svømmere, men især langhalet skældyr er kendt for sine svømmeevner. Det svømmer ofte i vandløb og oversvømmede områder på dets færd rundt i sit leveområde. Når dyret skal svømme, sluger det luft og puster sig på den måde op, så det kan flyde. Når det er kommet tilbage på land, lukker det luften ud igen via munden og muligvis også via anus med, hvad der beskrives som høje trompetagtige lyde. En lignende adfærd er observeret hos dværgskældyret.
Kæmpeskældyret beskrives som en dårlig svømmer.
Skældyr har formentlig ikke en fast yngletid, men kan yngle året rundt. Observationer af langhalet skældyr og dværgskældyr har afsløret en overraskende kompleks kurtiseringsadfærd. Den omfatter, at de gnubber bryst mod hinanden, og at hunnen klynger sig til hannens hale på samme måde, som ungen gør det til morens hale. Parringen foregår i et træ, mens parret snor halerne sammen. En han og en hun kan dele skjul i løbet af de par dage, som parringen strækker sig over. Hos korthalet skældyr tilbringer hannen og hunnen 3-5 dage sammen i forbindelse med parringen.
Der er udgivet forskellige tal for, hvor længe hunner af skældyr går drægtige. Det lader til, at drægtigheden hos de afrikanske skældyr ligger på 130-150 dage, mens den er noget kortere hos de asiatiske skældt, omkring 2-3 måneder.
Hunnerne føder normalt én unge ad gangen, om end tvillinger er blevet observeret hos asiatiske skældyr. Ved fødslen vejer ungen 235-400 g og har en totallængde på ca. 30 cm hos stort asiatisk skældyr, 340-425 g og 15-18 cm hos savanneskældyr og ca. 100 g hos dværgskældyr.
Ungen kommer til verden med åbne øjne og bløde skæl, der dog hurtigt bliver hårde. Den bæres rundt af hunnen ridende på hendes hale. Er der fare på færde, ruller hunnen sig beskyttende rundt om ungen. Ungen begynder at tage myrer og termitter til sig, når den er omkring 2-4 uger gammel. Den bliver med hunnen, indtil hun får den næste unge.
Den højeste levetid, man har registreret blandt skældyr i fangenskab, er 13 år.
IUCN Red List anser alle otte arter af skældyr for truede, og de er opført på CITES’ Appendix 1.
I Asien er skældyrs skæl meget eftertragtede til traditionel kinesisk medicin, hvilket er en betydelig trussel mod dem. Den internationale handel i skældyrskæl er eksploderet i Asien siden midten af 1980’erne, primært i Kina og Sydkorea. Indtil videre er det især gået ud over sydøstasiatisk skældyr og korthalet skældyr, som indfanges over størstedelen af deres udbredelsesområde i Sydøstasien. Efterhånden som disse to arter bliver sværere at finde, er det sandsynligt, at der også vil udvikle sig en international handel med stort asiatisk skældyr og palawanskældyr.
I Afrika jages skældyr både som bushmeat (dvs. med konsum for øje) og for deres skæl. Det foregår for det meste på lokalt og nationalt plan, men der forekommer dog handel med skæl fra savanneskældyr mellem landene i det sydlige Afrika.
Udover truslerne fra illegal fangst og jagt er alle otte arter også truede, fordi deres levesteder ødelægges.
TEMA | En af verdens mest magtfulde ledere, Kinas præsident Xi Jinping, mødtes torsdag med den amerikanske præsident Donald Trump. Kina har siden 1980’erne stået for cirka en tredjedel af den globale vækst. Det er mere end USA og EU tilsammen.
Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejrer, da Jesus, ifølge Bibelen, steg til himmels efter at være opstået fra de døde i påsken.
Det internationale Melodi Grand Prix afholdes i år uden deltagelse af en række lande, der boykotter sangkonkurrencen. Landene mener, at Israels krigshandlinger i Gaza bør udelukke dem fra Eurovision. Israel er blandt bookmakernes favoritter til at vinde årets konkurrence.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.