Patoanatomi er læren om organernes og vævenes strukturforandringer under sygdom.
Patoanatomi omfatter dels undersøgelse af væv fra patienter (klinisk patologi), dels studium af sygdomsprocesser hos forsøgsdyr og i cellekulturer (eksperimentel patologi). Geografisk patologi beskriver forskelle i sygdommenes fremtræden i forskellige lande og områder, og ved at sætte disse i sammenhæng med ydre livsbetingelser ydes bidrag til forståelse af sygdomsårsager. Palæopatologi er studiet af sygdomstegn i arkæologiske fund. Patoanatomiske undersøgelser indgår også i retsmedicin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.