pubertet

Hos begge køn udvikles hårvæksten i armhulerne. Hudens talgkirtler vokser og øger deres produktion hos begge køn, men mest hos drengene, som bliver mere plaget af tilbøjelighed til bumser (akne).

Fremvækst af behåring af de ydre kønsdele kan være det første pubertetstegn hos piger, men oftere kommer vækst af brysterne først, af og til det ene bryst noget før det andet. Brysterne kan allerede begynde at udvikle sig fra 8-årsalderen. Gennemsnitsalderen er på 10,4 år, men udviklingen af bryster kan ske helt op til 13 år. Samtidig vokser livmoderen, skeden, kønslæberne og klitoris også.

Den første menstruation (menarchen) kommer sent i processen. I begyndelsen kan menstruationerne være meget uregelmæssige, og sædvanligvis uden ægløsning det første år eller endnu længere. Dette varierer individuelt, og graviditet er som udgangspunkt altid mulig, når en pige er begyndt at menstruere, fordi det ikke er muligt at vide på forhånd, hvornår den første ægløsning sker.

Højdevæksten accelererer hos begge køn under puberteten. Hos piger, men aldrig hos drenge, kan denne såkaldte vækstspurt være det første tegn på begyndende kønsmodning. Tilvæksten når et maksimum før menarchen, omkring 12-årsalderen, da væksten kan øges op til 11 centimeter på 1 år. I året efter menarchen øger piger højden med gennemsnitligt 6-7 centimeter.

Samtidig ændres kroppen, hofterne bliver bredere og den typisk kvindelige fedtaflejring i underhuden fremkommer.

Også hos drenge kan vækst af kønshår være det første ydre tegn, men som regel indledes kønsmodningen med vækst af pungen (scrotum) og testiklerne. Penis og de indre kønsorganer begynder at vokse cirka 1 år senere, og efter yderligere 1 år kommer den første sædudtømning, også kaldet ejakulation.

Skægvæksten begynder et par år efter fremvæksten af kønshår. Drenge får også efterhånden en mere eller mindre kraftig kropsbehåring.

Vækstspurten indtræffer et par år senere end hos piger og når også sit maksimum et par år senere, det vil sige gennemsnitligt omkring 14-årsalderen. Den kan da være på 12 centimeter eller mere på ét år. Kroppens længde øges forholdsvis mere end benlængden, og skulderbredden mere end hoftebredden.

Samtidig udvikles muskulaturen. Før puberteten er der ikke større forskel på muskelkraften i fx armene hos piger og drenge i samme alders- og vægtgruppe, men efter puberteten kan drengenes armmuskler vise næsten dobbelt så stor kraftydelse som pigernes. Det skyldes ikke kun drengenes større muskler, men også fysiologiske forandringer, der øger muskelfibrenes evne til at trække sig sammen på grund af det mandlige kønshormon, testosteron. Hjerte og lunger bliver forholdsvis større hos drenge end hos piger, og blodet får en højere hæmoglobinkoncentration, så det kan transportere mere ilt til vævene, og udholdenheden bliver større.

Stemmen bliver dybere efter en overgangsperiode, hvor stemmen er svær at kontrollere på grund af den hurtige vækst af strubehovedet og stemmebåndene, som resulterer i stemmeskiftet. Stemmen ændrer klang hos begge køn, fordi resonansrummene over strubehovedet, det vil sige mund- og næsehule, ændrer form og størrelse.

Hos de fleste drenge forekommer der en vis brystudvikling (gynækomasti) sent i puberteten. Gynækomastien kan være én- eller dobbeltsidig, men den forsvinder af sig selv i løbet af ét eller to år og er en normal fysiologisk tilstand.