Nyt i december

Der har været meget stille her på bloggen i lang tid. Som I ved, har jeg ikke haft det ret godt psykisk i flere måneder. Det medførte en øgning i mit medicin, og det sløver mig meget. Det gør det stadig, så jeg håber, jeg kan blive sat lidt ned i medicin igen i det nye år.

Energi har jeg ikke ret meget af, men jeg er blevet mere glad, og jeg synes, jeg er ved at have fået det bedre psykisk. Det er dejligt, at jeg ikke længere har de langvarige grædeture, og nu vågner jeg op om morgenen med et smil på læben <3

I år er jeg desværre ikke med i Jeanettes dejlige tradition med BloggerAdvent, fordi jeg ikke kunne finde overskud til at tage ind og købe adventsgaver, så det ville have stresset mig alt for meget. Det er dog med et stik i hjertet, at jeg i søndags læste I andres BloggerAdvents blogindlæg, og næste år MÅ jeg bare være med igen - julen er bare ikke det samme uden :-)

Facebook hygger jeg mig en del med, når jeg er for træt til at lave andet - og det er jeg tit. Jeg glædes over de mange dejlige opslag på Facebook, og jeg føler, at jeg på en måde "kender" jer på min venneliste. Jeg føler mig ikke ensom, selvom det ikke er ret mange mennesker, jeg ser i virkeligheden <3

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg elsker farven lyserød og Hello Kitty. Jeg har lært et dejligt, sødt og meget hjælpsomt menneske at kende, der har været så sød at købe nogle ting med Hello Kitty i genbrug for mig - bla tallerkener og sengetøj. Jeg kan ikke finde ord til at beskrive, hvor glad mine ting med Hello Kitty gør mig mange gange hver eneste dag - det er bedre end alskens piller mod depression <3

I år skal jeg fejre juleaften sammen med min elskede søn. Der er alvorlig sygdom i familien, så vi bliver muligvis kun os to. Jeg glæder mig dog meget alligevel, fordi vi nok skal få en super hyggelig dag sammen <3

Selvom jeg er meget stille i blogland, så følger jeg med ved jer andre, og jeg håber sådan på, jeg snart begynder at kommentere ved jer igen <3

Min sundhed 5.

Der er egentlig ikke så meget nyt at fortælle om min sundhed, for min sjæl er stadig kraftig forstuvet, og jeg kæmper dagligt for at holde sammen på mig selv psykisk. Det koster på vægten, for jeg tæller ikke kalorier i denne tid, og jeg spiser alt for mange is og for meget slik. Sådan må det være i en periode, og jeg er rimelig afklaret med, at min vægt stiger igen. For mig er det vigtigste lige nu, at jeg ikke falder helt fra hinanden psykisk.

Det er meget vigtigt for mig, at jeg er sammen med min elskede søn og min far, som jeg plejer at være det. Samværet gør mig så uendelig godt og fylder min kærlighedskonto, og jeg formår heldigvis at være sammen med dem ligeså ofte, som jeg plejer. For det er jeg uendelig taknemmelig <3

Udover min søn og min far har jeg ikke rigtig overskud til besøg. Jeg har det okay med det, og jeg bruger i stedet tiden til at slappe af og hygge mig med alenetiden med min elskede kat. Det lindrer at tulle rundt og nusse med katten.

Fysisk er mit eksem gået helt amok i de her dage. Min højre hånd gør så ondt pga åbne sår og væskefyldte blæner. Det hjælper lidt at smøre hånden med lanolinsalve, så det gør jeg så ofte som muligt.

At læse krimier elsker jeg jo, og jeg har fået læst et par helt vildt gode krimier. Lige nu er jeg i gang med at læse Den 5. plage af Lotte Petri, og jeg elsker den. Alligevel har jeg igen svært ved at koncentrere mig om at læse, så det bliver kun til et kapitel i ny og næ. Jeg nyder dog bogen, når jeg sidder med den - eller dvs når jeg sidder med min tablet, for jeg læser den som e-bog.

Træning bliver det slet ikke til. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har trænet. Den varme sommer har jeg det meget anstrengt med, og jeg orker ikke ret meget andet end at sidde foran en tændt blæser. Jeg glæder mig meget til, at temperaturen falder til under 20 grader igen, for jeg længes efter kølige dage og nætter. Vinteren må gerne komme for min skyld :-)

Min sundhed 4.

I sidste sundhedsindlæg skrev jeg om, at jeg skulle til læge den 18. juni, og jeg ikke vidste, hvad han ville tale med mig om. I dagene op til fuckede det min hjerne totalt op, og jeg havde det ene angstanfald efter det andet.

Den 18. juni besøgte min far mig, og han kørte mig ind til lægen, så jeg var sikker på at komme afsted. Det eneste, lægen ville, var en opfølgende samtale om mit medicin, og det gik let og smertefrit. Han vejede mig også, og jeg fik ros for mit vægttab. Vi aftalte, at vi skulle tale om medicinen igen i december, og fremover så gøre det en gang om året i december måned. Jeg føler mig virkelig hørt af min læge, og jeg er så positivt overrasket over, at han sådan følger op på min behandling. Det gjorde min tidligere læge aldrig.

Som så ofte før viste det sig jo så, at alle mine angstanfald slet ikke havde hold i virkeligheden. Det kan jeg bare ikke fatte, når jeg står midt i et angstanfald, for så er jeg slet ikke modtagelig for fornuft.

Efterfølgende var jeg meget træt, og det er jeg stadig. På Facebook har jeg beskrevet det som en forstuvet sjæl, og sådan føles det. Jeg er nødt til at give psyken totalt ro i denne tid, fordi jeg er så skrøbelig. Derfor har jeg nogle meget stille dage sammen med min kat, og det gør mig heldigvis godt <3

Vægttabet er gået lidt i stå den seneste uge, fordi jeg har overspist en del usunde ting. Det er okay, for det var på det tidspunkt den eneste måde, jeg kunne finde lidt lindring på. Jeg tror, det værste overspisning er overstået nu, og jeg føler mig klar til igen at gøre en indsats for at tabe mig mere.

Den 30 dages armchallenge gik helt i fisk for mig, fordi jeg slet ikke kunne få lavet øvelserne pga smerter i arm og skulder. Jeg endte med at droppe det helt, og jeg har ikke fået trænet ret meget andet de seneste par uger. Jeg vil dog forsøge mig med lidt træning igen nu her, fordi det gør mig så godt bare at træne lidt.

Læse bøger er jeg også gået helt i stå med, fordi jeg ikke har kunnet koncentrere mig om det i flere uger. Jeg savner at fordybe mig helt i en god krimi, så jeg vil forsøge mig igen med en bog i den kommende uge :-)

Underlig uge

Dette har været en meget underlig uge for mig. Den startede med et voldsomt angstanfald i mandags, og eftervirkningerne fra angstanfaldet har præget det meste af min uge, for jeg har været noget så inderlig træt.

Tirsdag formiddag havde jeg besøg af min far i anledning af fars dag, og han blev rigtig glad for de to flasker rødvin, som jeg gav ham. Det var dejligt at se hans glæde <3

Udover træthed har jeg også været forvirret, jeg har bla haft svært ved at skelne de forskellige dage imellem hinanden og har blandet dem sammen. Udover de daglige øvelser i armchallenge har jeg vist ikke lavet noget fornuftigt i denne uge. Jo, jeg har nusset og puttet med min kat, det er jo altid fornuftigt :-)

Nu er det søndag, og jeg er SÅ klar til en ny og meget bedre uge i morgen :-)

Min sundhed 3.

Når folk har talt om, at de tæller kalorier, har jeg altid syntes, at det lød til at være helt vildt besværligt og slet ikke noget for mig. På en eller anden måde fik jeg alligevel mod på at prøve det selv, og jeg har meget løst talt kalorier siden i lørdags.

Jeg har ikke gang i at veje min mad, og det er meget løst, at jeg tæller kalorier. Jeg har lært, at mit ligevægtsindtag er godt 2000 kalorier dagligt, så holder jeg mig derunder, vil jeg tabe mig.

Det har været noget af en øjenåbner for mig at finde ud af, hvor mange kalorier der er i forskellige ting. Mariekiks er jeg virkelig chokeret over, for der er ca 1/4 af mit daglige kaloriebehov i en halv rulle - det er jo helt vildt!

Som med alt i forbindelse med mad har jeg svært ved at finde den gode balance, så jeg har haft dage, hvor jeg kun har fået ca 1000 kalorier (hvilket er alt for lidt), og et par dage hvor jeg gik amok i bland selv slik, is og kager (de dage talte jeg ikke kalorier).

I morges var jeg så på vægten til den ugentlige vejning, og jeg har tabt mig 2,4 kg siden i fredags. Det er jeg ovenud tilfreds med. Da jeg for mange år siden gik ved en diætist, sagde hun, at jeg helst ikke måtte tabe mig mere end 1 kg om ugen, for så ville det blive svært at holde vægttabet. Derfor vil jeg gerne finde en balance, så jeg ligger på omkring et kilo i vægttab om ugen fremover.

Jeg har mod på at tage en uge mere med at tælle kalorier løst, så det vil jeg gøre :-)

I denne uge ringede de inde fra lægehuset for at bede mig om at bestille en tid ved min læge, fordi det er lang tid siden, han har set mig. Han har ferie nu, så jeg fik en tid til den 18. juni, og så må jeg se, hvad han har på hjerte. Jeg vil rigtig gerne give den en skalle med vægttab inden, fordi jeg gerne vil undgå at skulle stikke mig selv i forbindelse med diabetes.

Den 30 dages lårudfordring går rigtig godt, og jeg får lavet alle øvelserne. Lørdag og søndag var jeg dog nødt til at holde min fod i ro, fordi jeg fik sat den forkert ned, da jeg skulle lave side lunges om fredagen. Det gjorde så ondt i min fod, og jeg var så ked af det, fordi jeg ikke kunne andet end at sidde med foden oppe. Heldigvis var det bedre om mandagen, og jeg fik i løbet af mandag og tirsdag indhentet de øvelser, jeg var bagud med. Der er kun 5 dage tilbage nu, og det bliver SÅ godt med en pause for lårene, for de er godt nok ømme nu.

Psykisk er det lidt nedtur i dag, for jeg havde et voldsomt angstanfald tidligere på dagen. Nu er jeg træt og mat i kroppen, så den står på ekstra hvile resten af dagen. I ønskes en god weekend <3

Den store årlige diabeteskontrol

I mandags var det blevet tid til den store årlige diabeteskontrol ved sygeplejersken i lægehuset. Jeg har det, som I nok ved, ret stramt med at skulle hjemmefra og så endda helt ind til Vejle, men heldigvis trådte min søde far til. Min far kom ned til mig, og han fik mig derind, så det gik uden opkastninger osv.

Selve undersøgelsen gik fint. Jeg havde tabt mig 2,6 kg, så det var en meget glædelig overraskelse. Mit hjerte har det fint, og blodtrykket er også fint. Jeg fik også taget en masse ekstra blodprøver, som jeg ville få svar på via mail dagen efter.

Efter undersøgelsen tog min far mig med på apoteket, og vi fik også handlet dagligvarer. Efter kaffe og snak herhjemme kørte min far hjem igen, og da faldt jeg fuldstændig sammen af træthed. Jeg havde åbenbart brugt mere energi på turen til Vejle, end jeg lige havde regnet med.

Jeg er stadig træt efter det her i dag, og jeg er lidt forskrækket over, at det koster mig så meget energi at tage til Vejle, for så langt hjemmefra er det jo heller ikke. Det er åbenbart alligevel nok til at fucke min angst op. Måske vil jeg arbejde med det i fremtiden og øve mig i at tage hjemmefra - tiden må vise, om jeg finder energi til det.

Mandag og tirsdag gik jeg og var hundenervøs for resultaterne af blodprøverne, så det blev nogle lange timer, for svaret kom først sidst på eftermiddagen tirsdag. Både nyretal, væsketal, kolesterol, vitaminer og mineraler så fine ud, og mit langtidsblodsukker var heldigvis faldet, så det var en enorm stor lettelse for mig. Blodsukkeret er stadig alt for højt, men det går i den rigtige retning nu :-)

Det var så dejligt at erfare, at den fysiske træning har en positiv effekt på mit helbred, for det giver blod på tanden til at blive ved med at træne. Jeg er så glad og lettet over det :-)

Denne uge har været stille og rolig, og allerede fra torsdag kl 15 har jeg holdt weekend. Det er dejligt at kunne slappe af og bare tulle rundt i min egen lille verden sammen med min elskede kat. Min søn kommer på besøg på søndag, så det glæder jeg mig meget til <3

I ønskes en rigtig dejlig weekend og en vidunderlig påske <3

Nætterne er de værste...

Nætterne er de værste...

I nat vækkede min søde kat mig, da jeg havde et voldsomt mareridt. Jeg var taknemmelig for at vågne op til virkeligheden, men angsten sad i min krop, for senere fik jeg et voldsomt timelangt angstanfald.

Igen kom min elskede kat mig til undsætning, og han puttede sig helt tæt ind til mig, mens jeg græd og langsomt kom til mig selv <3<3

Jeg kom i tanke om denne sang, og teksten passer så godt på, hvordan jeg ofte har det om natten.

Nu nyder jeg morgenkaffen, mens jeg nusser med katten og glædes over, at jeg kan hvile mig de kommende dage. Det er tiltrængt, for min krop er udmattet og øm efter angsten - det føles ligesom en influenza i kroppen. Derfor er det mere værd end guld at have tiden til at leve stille sammen med min elskede kat <3

"It comes at night

God bless me
I'm senseless
And defenseless
In my sleep
Falling
Someone calling
Something crawling
Evil breed

The mind is open when the eyes are closed
When the other side appears
Like a paranormal overload

Stare into the face of fear
It comes at night

Screaming
Eyes are bleeding
Wicked feelings
Instant cold

Taken
I'm awakened
By forsaken
Tortured souls

Sense the spirit of the walking dead
The twilight people watching me
A silent whisper of a dying breath

Chorus

I'm lying helpless in my bed
Wonder if the sun will ever rise again
Hearing voices in my head
As the dark of night is closing in
Too many hours too many nights
Of painful visions coming over me
Devoured by the inner fright
I'm scared to death of what the eyes can't see

It haunts me
And I can't flee
From the banshees of the dark

Breathless
Self a vicious
Sowing darkness in my heart

Feel the feeding of my sanity
I see the silhouette of souls
Lit the spark to my anxiety

Stare into the face of fear
It comes at night

Stare into the face of fear
It comes at night

God bless me
I'm senseless"

af Pretty Maids

Sådan skrev jeg igår på min Facebook profil, og jeg deler det her, fordi bloggen er min opslagstavle, som jeg går tilbage på og kigger de gamle indlæg. Natten til i dag var ligesom den til i går, så jeg er mildt sagt udmattet, træt og øm i kroppen i dag. Heldigvis har jeg ikke de store aftaler i den kommende uge, så jeg kan tage mig nogle stille dage til at komme mig i, få besvaret mails, læse blogs og få blogget <3

Min træning uge 7

I uge 7 af min træning gik det lidt bedre med både træning og sukker. Det er jeg glad for, fordi det viser, at jeg er på rette vej med små babysteps for nu at bruge den søde Toves ord <3

Det blev til et par angstanfald og et par døgn med ondt i ryggen. Det er ellers længe siden, jeg sidst har haft ondt i ryggen, for balancebolden som pcstol er så god for mig. Mon det er for lidt træning, som giver mig ondt i ryggen igen?

Min træning uge 5

Uge 5 af min træning vil jeg helst bare sætte i glemmebogen, for det blev ikke til ret meget træning, og jeg spiste en masse sukker. Angstanfald var der også flere af. Jeg er mentalt færdig med uge 5, og jeg håber bare, at jeg kan gøre det bedre i uge 6.

Min træning uge 4

Denne uge har budt på en del angstanfald, sukker i moderate mængder og en erkendelse eller to.

Inspireret af Louise har jeg skrevet to do lister hver dag, og det gik derigennem op for mig, at jeg har det allerbedst, når jeg træner tidligt om morgenen. Det kræver så også, at jeg går tidligt i seng, så jeg kan komme op i ordentlig tid. De tidlige morgener er de bedste for mig, så det vil jeg prøve at have fokus på fremover.

Jeg faldt i med sukker, men jeg gik ikke amok i sukker, og det er jeg glad for. Jeg har det ikke godt med totale forbud, og det skal være tilladt for mig at spise et stykke kage sammen med min far fremover. Det totale sukkerstop blev et helvede for mig, fordi alle mine tanker hele tiden drejede sig om alt muligt med sukker i - jeg kunne slet ikke finde ro fra besættelsen. Da jeg så havde spist lidt med sukker i, fik jeg ro i mit hovede, og jeg kunne igen have det godt med at minimere sukker, så det var dejligt :-)

Ugen bød på flere voldsomme angstanfald, og der skulle næsten ingenting til at få mig til at græde. Jeg ved ikke, hvad sårbarheden skyldtes, men jeg har det bedre i dag. Min far besøgte mig i formiddags, og da jeg så ham igen, sænkede den mest vidunderlige indre ro sig over mig. Jeg er åbenbart Fars pige <3

Fysisk træning er det ikke blevet til ret meget af - faktisk endnu mindre end i sidste uge, men jeg har det okay med det. Jeg gav ikke helt op, og lidt træning er bedre end ingenting. Jeg er optimistisk mht at få trænet i næste uge, for nu har jeg endelig fået ro i mit hovede igen - DET nyder jeg i fulde drag, for det er en usigelig luksus <3

Lys forude

Januar har budt mig en del indre uro, adskillige voldsomme angstanfald og lavt energiniveau. Når jeg tænker tilbage, så plejer jeg altid at skulle komme mig over julen, og sådan er det også i år.

De seneste dage har været hårde, fordi de har været fulde af angst. I går turde jeg ikke gå ud for at tømme postkassen eller hente brænde, og i nat turde jeg ikke gå ind i mit soveværelse, så det blev til en nat på sofaen. Angsten er som regel værst, når det er mørkt.

Der er ingen logik i min angst, og jeg kan ikke forklare, hvad jeg er så bange for, at jeg får kvalme og kaster op. Det giver ingen mening. Jeg kan kun konstatere, at sådan er det altså nogle gange.

En ting er, at angsten er træls for mig selv, men den sætter også andre menneskers tålmodighed på prøve, fordi jeg gang på gang er nødt til at aflyse besøg. Jeg er heldigvis meget heldig, at jeg har dejlige mennesker i mit liv, der ikke dropper kontakten med mig, men de holder fast i mig, selvom det ikke er så ofte, vi kan ses. Det er jeg inderligt taknemmelig for.

Lige nu er jeg meget træt og mat i kroppen, og jeg har kvalme, men jeg er stoppet med at kaste op. Jeg tror, jeg vil give mig selv en dag med selvforkælelse i form af et lang varmt brusebad, rent nattøj, ild i brændeovnen, afslapning på sofaen og nusseri med min dejlige kat - det kan forhåbentlige berolige mit urolige indre <3

En ting, der giver mig mere indre ro, er, at min far er kommet hjem fra sin ferie i Thailand. Han ringede i går, og han har lige ringet igen nu her, hvor vi talte sammen i lang tid. Min far vil besøge mig i morgen formiddag, så det glæder jeg mig meget til. Min far er en Superfar, for han gør mit liv så meget bedre og lettere - jeg er heldig, at lige netop han er min far <3

Min træning uge 2

Uge 2 af min træning har været meget præget af, at jeg havde 2 meget langvarige angstanfald, hvor jeg ikke rigtig fik trænet. Ugen bød dog også på en kæmpe stor sejr for mig selv, for jeg fik for første gang trænet til videoen med træning for meget tykke mennesker. Det var så fantastisk en følelse endelig at kunne overvinde mig selv og gøre det, og jeg var mega stolt af mig selv, da jeg havde gennemført træningen til videoen.

Jeg har desværre en tendens til at tvivle på mig selv, så jeg troede ikke, jeg ville kunne gennemføre træningen til videoen. Det gik dog fint, og jeg var så glad bagefter. Jeg fik rørt nogle muskler i maven, jeg ikke plejer at bruge, så jeg blev øm, men det var på en rigtig god måde, som jeg nød helt usigelig meget.

Sukkerstoppet gik ikke helt godt, for jeg faldt i et par gange, men den anden dag lavede jeg en aftale med Lækkerhapsen om, at jeg får en belønning, hvis jeg holder mig fra sukker, indtil min far kommer hjem fra Thailand - det gør han den 27/1. Aftalen med Lækkerhapsen har hjulpet mig rigtig meget, og det er gået så godt med at holde mig fra sukker siden da. Trangen til sukker har jeg, og den vil jeg sikkert have for altid, men de seneste dage har jeg kunnet styre det, så det er jeg glad for.

I fredags blev det trods angst til 15 minutter med bentræneren og efterfølgende 12 squats. Jeg kan godt mærke, at der er mere modstand i bentræneren nu, men det gik alligevel, og jeg trøster mig med, at 15 minutter er bedre end ingenting.

Angstfyldt uge

Denne uge har været en af de rigtig hårde, for jeg har har haft to meget voldsomme og langvarige angstanfald med timevis af opkastninger af ren og skær angst.

Det første angstanfald startede søndag aften, så det blev til en nat uden ret meget søvn, fordi jeg kastede op hele tiden, og angstanfaldet stoppede først tirsdag, så det var hårdt at være i det i så lang tid.

Det andet angstanfald startede tidligt torsdag nat/morgen, og der kastede jeg op indtil middagstid. Det var faktisk det hårdeste angstanfald, fordi det ikke stoppede, da jeg havde været alene i Vejle. Det plejer ellers at stoppe, når jeg har fået overstået det, som gør mig bange, men denne gang blev angsten siddende i kroppen i mere end et døgn ekstra.

Fredag morgen var jeg inde i Bredsten og var sammen med min søn i godt en halv time. Det var så dejligt at se ham igen, kysse og kramme ham og tale med ham, men jeg havde mavepine pga angsten. Og jeg frøs hele fredagen, fordi det kun var blevet til sammenlagt 3 timers søvn om natten.

Her til morgen vågnede jeg op uden knuden af angst i maven, og det er så dejligt, at angsten har sluppet sit tag i mig for denne gang. Jeg er mat i kroppen, grådlabil og skrøbelig, men jeg hygger mig med at tulle ligeså stille rundt i nattøj sammen med katten, så det er positivt.

Energi har jeg intet af i dag, så jeg regner med, at jeg vil bruge weekenden til at hvile mig og komme til kræfter igen. Kroppen føles ligeså svag som efter en langvarig influenza, og bare det at stå op var en kamp. Jeg vil rede sofaen med dyne, puder og tæpper, og så vil jeg putte mig der indtil jeg bliver træt af at ligge ned :-)

Knuget sjæl

I dag skulle jeg have været inde ved sygeplejersken til kontrolvejning og samtale, men jeg var nødt til at aflyse pga et  voldsomt angstanfald. Natten blev en af de søvnløse med opkastninger af ren og skær angst, og min sjæl er virkelig knuget sammen, så jeg har en slem mavepine. Heldigvis fik jeg en sød og forstående lægesekretær i telefonen, da jeg ringede ind for at aflyse min tid. Det er en lettelse, at de alle i lægehuset ved, hvordan angst lammer mig totalt i perioder.

Det var meningen, jeg skulle have hygget mig med en shoppingtur inde i Vejle bagefter, for jeg har på nettet set, at Tigerbutikken har de fineste lyserøde glimmergaveæsker. Jeg ønsker mig dem helt vildt, så jeg skulle have været inde og købe et par stykker, men nu må jeg vinke pænt farvel til de smukke glimmeræsker, for jeg kommer ikke i en Tigerbutik foreløbig. Det er jeg ked af, men så må jeg håbe, de får dem igen til næste jul.

I dag har jeg mig en offday - en af de dage, som jeg bare skal igennem så godt og smertefrit som muligt. Jeg er mat og sløj efter det voldsomme angstanfald, så jeg tuller bare rundt i nattøj og putter med katten på sofaen. Radioen kører, der er ild i brændeovnen, og jeg har iskold sukkerfri cola, som hjælper på kvalmen, så livet er til at holde ud selv i dag :-)

Luksuspakke i en hård uge

Tiden er fløjet afsted for mig i de seneste uger. Jeg har haft (for mig) usædvanlig mange aftaler, og dem har jeg klaret trods en del angstanfald. Nu er de overstået, og jeg er klasket helt sammen af træthed. Det koster mig altid en del ekstra kræfter, når jeg skal hjemmefra, og den pris betaler jeg så nu, selvom der også har været gode aftaler.

Heldigvis skal jeg ikke ret meget i næste uge, så nu kan jeg slappe af og komme til kræfter igen. Jeg nyder, at den står på hygge herhjemme sammen med katten - det er en gave uden lige <3

En gave uden lige fik jeg også i denne uge. Jeg havde været så heldig at vinde en bog i Jeanettes give away, og i tirsdags fik jeg hentet pakken. Jeg fik noget af en dejlig overraskelse, for Jeanette havde sendt mig den fineste pakke med både bog, det sødeste julekort, lækker chokolade, te, cacao og søde servietter. Jeg blev virkelig glad for luksuspakken - hjertelig tak Jeanette <3

Bogen hedder Mærket af psykopatens spind, og jeg glæder mig meget til at læse den. Det er noget helt andet end de krimier, jeg plejer at læse, så det skal nok blive godt. Jeg har dog været for træt til at læse bogen endnu, men trætheden varer heldigvis ikke evigt, så nu har jeg en læseoplevelse at se frem til :-)

Min træning uge 2

I uge 2 af min træning begyndte jeg efter Lækkerhapsens råd at lave strækøvelser, og de hjælper mig meget. Jeg laver Vælt muren 2 og Stræk til balde, for de andre ser ud til at være for svære for mig endnu.

De første dage i uge 2 af min træning havde jeg det så godt i kroppen, at jeg satte træningen med bentræneren op til 45 minutter. Jeg fik en succesoplevelse, for jeg fik så meget god energi af træningen, at det var den rene luksus. Det var så lækkert at opleve det <3

Dagen efter var mine ben dog meget ømme, men det lykkedes mig alligevel at lave de 2 x 12 squats, fordi jeg holdt en længere pause mellem de 2 sæt. Jeg var glad og stolt af mig selv <3

I uge 2 af træningen lærte jeg på den hårde måde, hvor skadeligt sukker i store mængder er for min krop. Jeg gik nemlig helt død i kroppen efter mit chokoladeflip, og det varede resten af ugen. Jeg var tilbage til, at hver en lille bevægelse gjorde ondt, jeg havde ingen energi, jeg fik igen voldsom hovedpine, og så var jeg naturligvis også ked af det, hvilket jo ikke gjorde det bedre...

Alle mine fysiske skavanker skyldtes ikke kun mit voldsomme sukkerindtag, for nogle af smerterne skyldtes, at de seneste dages angstanfald stadig sad i kroppen som spændinger og ømhed. Bare det at løfte kaffekruset gjorde ondt i mine arme.

De 45 minutter med bentræneren føltes fuldstændige umulige for mig at gennemføre, for det gjorde meget ondt i mine ben efter få minutter. Jeg var dog stædig og VILLE bare cykle 45 minutter, så det endte med, jeg delte det op i 3 x 15 minutter med flere timers pauser i mellem. På den måde fik jeg alligevel cyklet dagens 45 minutter.

I uge 2 fik jeg utrolig meget hjælp og støtte fra både blogland og Lækkerhapsen. Det er jeg inderligt taknemmelig for <3

Uge 2 af min træning var også ugen, hvor jeg lavede siden Min træning til bloggen for at samle links, jeg kan få glæde af enten med det samme eller senere hen <3

I dag er det torsdag, og jeg har bestemt mig for at starte uge 3 med en hviledag. Min krop skriger efter total ro, fred og ekstra hvile, så det vil jeg give den i dag. Så må jeg se, hvordan jeg har det i morgen :-)

Jeg har betalt dyre lærepenge efter mit sukkerflip, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg lider af diabetes 2 og ikke kan tåle ret meget sukker. Forhåbentlig får det mig til at tænke mig om en ekstra gang, næste gang jeg får lyst til at gå amok i sukker. Jeg har nemlig ikke spor lyst til at opgive træningen, for jeg vil SÅ gerne opleve at få så meget energi efter træningen igen :-)

Ondt i sindet

Mit sind gør ondt.

I disse dage er jeg fyldt af angst, mavepine, mareridt, hjertebanken og åndenød. Det er hårdt at være i, og det trætter noget så usigelig meget. Derfor bliver det til mange hvil i løbet af dagen. Heldigvis lindrer det at putte under et tæppe sammen med katten, så det går jo alligevel. Jeg ser dog frem til, at det slutter :-)