Viser opslag med etiketten New Years Book Tag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten New Years Book Tag. Vis alle opslag

fredag den 2. februar 2018

New Years Book Tag

Louise var så sød at tagge mig i dette tag, som jeg syntes har været dejligt at læse ved andre. Du kan se Louises fine svar her. Januar måned gik uden jeg fik besvaret tagget, men nu skal det være - bedre sent end aldrig er mottoet i dag :-)


#1 Hvor mange bøger regner du med at læse i 2018?
Hvert år giver jeg mig selv Goodreads Reading Challenge, og i år har jeg sat det til 60 bøger. I 2017 fik jeg læst godt 60 bøger, og jeg håber, at jeg får læst mindst ligeså meget i år.


#2 Nævn fem bøger, du ikke fik læst i 2017, men som du vil prioritere i 2018.

Der er flere krimiserier, jeg gerne vil have læst i år - nogle af bøgerne er genlæsninger, andre har jeg bare haft lyst til at læse i lang tid.

1. Lars Keplers serie om Joona Linna.
2. Michael Katz Krefelds serie om Ravn.
3. Emelie Schepps serie om anklager Jana Berzelius.
4. Gretelise Holms serie om Karin Sommer.
5. Liza Marklunds serie om Annika Bengtzon.


#3 Hvilke genrer vil du gerne læse mere af?
Sjove bøger og krimier vil jeg gerne læse endnu mere af end jeg allerede gør. Jeg elsker simpelthen de to genrer.


#4 Nævn tre ikke-bog relaterede mål for 2018.

  1. Træne hver uge hele 2018.
  2. Få mit blodsukker til at falde.
  3. Sortere mit tøj og købe nyt tøj. Det trænger jeg virkelig til, da det er et sted, jeg som regel sparer væk, fordi jeg hellere vil bruge mine penge på andre ting.

#5 Nævn en bog du har haft forevigt, men stadig mangler at læse.
Svalens graf af Sissel-Jo Gazan har jeg længe haft stående på min reol med ulæste bøger. Jeg ved ikke, hvorfor jeg endnu ikke har fået læst den - måske bliver det i år, at jeg endelig får den læst.


#6 Et ord der beskriver, hvordan du håber 2018 bliver.
Vidunderligt. 2018 bliver et vidunderligt år med mange gode læseoplevelser og masser af hygge herhjemme med min kat og mine kære <3


#7 Tag en ven!
Da det ikke er nytår mere, så tagger jeg ikke nogen :-)