Lyse honninghjerter.
Honningkager er klassiske kager baseret på hvedemel, honning og krydderier. Kagen er ofte udformet som et hjerte — og ofte glaseret med chokolade, pyntet med glasur og dekoreret med et glansbillede. I dag forbinder man honningkager med de klassiske julekager, og der er tradition for, at de dekorerede kager hænges på juletræet.
Honningkagen stammer fra middelalderens klostre og kom til Danmark i slutningen af 1700-tallet, da den herrnhutiske Brødremenighedsby Christiansfeld blev grundlagt.
De klassiske honningkager bages med en fordej af honning og hvedemel; den skal modne i mindst en måned, gerne mere. I løbet af modningsprocessen opløses stivelsen i melet delvis, og dermed kan honningkagerne få den karakteristiske lette og sprøde struktur. Jo længere modningstid fordejen får, jo luftigere bliver honningkagen. Teknikken kendes tilbage fra de oprindelige Christiansfeld-bagere.
Selve honningskagedejen fremstilles typisk tre måneder senere, hvor fordejen har henstået køligt i kælder, bryggers eller køleskab. Fordejen tilsættes nu æggeblommer, potaske suppleret med hjortetaksalt og en krydderiblanding typisk med stødt kanel, stødt ingefær, stødt muskat og stødte kryddernelliker.
Dejen æltes, udrulles og udstikkes som hjerter. Honningkager bages ved 180-200 grader celsius mellem 5 og 10 minutter.
Tidligere var honning ofte det mest tilgængelige sødemiddel i Danmark. De fleste landlige husholdninger var selvforsynende med honning, idet gårdene ofte havde et eller flere bistader og dermed egen biavl. Man knyttede følgende udsagn til det at holde bier: Bien giver Nytte og Lyst, gavner meget, koster lidet, og intet Kreatur betaler bedre sit Husly end Bien.
Omkring 1900-tallet begyndte den danske produktion af sukker af sukkerroer, og med tiden blev det et billigere alternativ.
Honning blev primært brugt til madlavning og til fremstilling af mjød. Havde man bistader nok, kunne man desuden tjene en god skilling på købstædernes markedsdage. På markedsdage i de fleste danske byer, kunne man købe honningkager hos kagekoner eller i kageboder.
Skønt bagning af honningkager var for de rigere husholdninger, valgte en af landets mest berømte salmedigtere Hans Adolph Brorson at bruge honningkagen i salmen Guds riges evangelium. Honningkagen tolkes i denne sammenhæng som symbol på Bibelens og sjælens sødme. Teksten blev forfattet i 1739 og er at finde i Salmebogen som nummer 389:
Guds riges evangeliumer sødt som honningkage; når det kun får i hjertet rum, at man det ret kan smage, da er det sjælens honningmad, gør hjertet let og mæt og glad og smukt i Jesu øjne.
Brorson blev uddannet som præst og forblev i det sydlige Danmark hele sin virketid. Pudsigt er det derfor, at netop honningkagen er blevet et signaturbagværk for byen Christiansfeld. Byen har siden slutningen af 1700-tallet haft dygtigere sukkerbagere, som blev verdenskendte for deres velsmagende honningkager. Endnu i dag bages honningkager i byen efter gamle opskrifter, som stadig holdes hemmelige.
De tidligste opskrifter på honningkager er præsenteret i faglige skrifter målrettet konditorer og bagere. Ingredienserne er honning, sukker, sirup, smør, mandler, citronskaller, kanel, nelliker, kardemomme, revet muskatnødder, mel og hjortetaksalt. Potaske opløst i vand er ligeledes på listen over ingredienser.
Kagernes udseende står beskrevet i Haandbog i Gjærbageriet fra 1865: Små firkantede kager, hvor hjørnerne belægges med spaltede mandler.
I de fleste danske kogebøger målrettet de private husholdninger findes en eller flere opskrifter på honningkager. Der er forskellige tilgange alt efter, hvor længe de skal kunne holde sig. Fremgangsmåden til kager med kortere holdbarhed beskrives i Kogebog for smaa og store Huusholdninger fra 1870.
Portionerne er store, alene af honning skal bruges to liter. Smør, potaske, kardemomme, reven skal af citroner, citronsaft og vand får et opkog og hældes over honningen. Der tilsættes mel og dejen æltes godt igennem. Den tildækkes med et fugtigt klæde og skal hvile i 12 timer. Dejen udrulles og derpå skæres i aflange firkantede eller runde stykker og i midten placeres en halv mandel. Kagerne smøres med en sammenpisket æggeblomme tilsat lidt mælk og bages i ovnen. Det anbefales at opbevare kagerne i en kagedåse.
En alternativ metode til fremstilling af honningkager præsenteres i en kogebog fra 1884: Først laves en stiv dej af mel og honning, som forinden er blevet kogt og afkølet. Denne dej kan opbevares i op til to måneder, såfremt den stilles køligt. Når man vil bage honningkager kan man tage lidt af denne grunddej og tilføre krydderier, hjortetaksalt og potaske, som æltes godt og udrulles: Over hele pladen og belægges med mandler og sukat og derfra udskæres de firkantede kager, således som man får dem hos bageren.
Kogebøger udgivet i første halvdel af 1900-tallet indeholder stort set alle opskrifter på honningkager – store som små. Ingredienserne er for det meste honning, smør, æg, potaske, hjortetaksalt, sukat, pomeransskal, mandler og hvedemel. Stødt ingefær, kanel, nelliker og kardemomme synes at være gennemgående forslag til krydderier.
I efterkrigstiden og med velstandsstigen er det tydeligt, at honningkager målrettes julen og bliver en del af det bagværk familien samles om at fremstille som et led i juleforberedelserne. Reklamer for smør, margarine og mel byder på lette opskrifter på honningkager fulgt af gode forslag til kreative udformninger. Kagemænd og -koner, gårdens husdyr, engle, stjerner og hjerter – ideerne er mange.
Honningkagehuset er blevet populært, og opskrifter ledsages af målfaste skabeloner til vægge, tage, skorstene m.m. for at opnå de rette proportioner. Dette bagværk giver ofte anledning til intern konkurrence familier imellem.
Om vinteren står Solen langt under horisonten om natten. Så er himlen mørk. Om man kan se stjernerne, kommer an på vejret og lysforureningen. Dark Sky er områder, hvor der er størst mulighed for at se stjernehimlen.
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Efter vedtagelsen af "The Epstein Files Transparancy Act" er USA's justitsministerium nu i gang med at frigive de mange dokumenter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.