Skelettet er kroppens bærende rammeværk af knogler og er forbundet med led. Hvert menneske har 206 enkeltknogler i skelettet.
De fleste dyr har en eller anden form for skelet. Mange hvirvelløse dyr har et ydre skelet i form af en hård skal (ekto- eller exoskelet), mens hvirveldyr har et indre skelet af brusk eller knogle (endoskelet).
Skelettet gør mennesket i stand til at stå oprejst og udføre en række funktioner og aktiviteter. Det beskytter samtidig livsvigtige organer og bløddele inde i kroppen. Det er desuden fæste for skelettets ligamenter og muskulatur. Derudover er det menneskets vigtigste lager af kalciumsalte. I knoglernes indre (knoglemarv) produceres der røde og hvide blodceller.
Skelettet hos en gennemsnitligt bygget mand vejer omtrent 10–12 kilo (inklusive brusk, knoglemarv og vandindhold), mens skelettet hos en tilsvarende bygget kvinde vejer omkring 7–8 kilo. Det repræsenterer 10–20 procent af kropsvægten, hos mænd relativt mere end hos kvinder. Med alderen reduceres vægten af skelettet gerne noget – mere hos kvinder end hos mænd.
Hos mennesket består skelettet af knoglevæv, som i alt danner 206 enkeltknogler. Der findes dog normalvarianter, såkaldte accessoriske ("ekstra") knogler.
Man kan opdele skelettet i:
Derudover kommer et variabelt antal sesamknogler.
Der skelnes mellem forskellige typer knogler:
Knoglerne er forbundet med hinanden ved led. Vi skelner mellem ægte og uægte led.
Skelettet udvikles i fosterlivet fra det midterste kimlag (mesoderm). Det begynder ved, at mesodermale celler ændrer karakter og samler sig parvis i grupper på hver side af fosterets rygstreng (notochord) eller "midtakse" ved begyndelsen af fjerde fosteruge. De første par dannes i halsregionen, og snart har der udviklet sig omtrent 35 par fra halsen og nedad. Det er den inderste/mediale del af hver cellegruppe, der giver ophav til skelettet, mens de ydre dele danner muskulatur og bindevæv.
Størstedelen af skelettet er på fosterstadiet dannet af hyalin brusk, som gradvist omdannes til knogle i løbet af barne- og ungdomsårene. Væksten sker både ved direkte eller desmal forbening (knogle, der dannes direkte af bindevæv) og ved den mere almindelige indirekte eller kondrale forbening (knogledannelsen må først gå vejen om brusk).
I tiden frem til puberteten kan man ikke se nogen tydelige morfologiske kønsforskelle (dimorfisme) mellem skeletterne hos drenge og piger. I voksenalder er mandens skelet som regel tungere og med mere markerede muskelfæster end kvindens skelet. Med alderen vil skeletvægten aftage ved svind, forholdsvis mere hos kvinder end hos mænd.
Skelettets vækst styres af hormoner fra hypofysen, men er også påvirket af andre faktorer, blandt andet den belastning det udsættes for.
Ikke altid kan kønnet bestemmes ud fra én skeletdel, men nogle træk kan være retningsgivende:
Som hos alle hvirveldyr er også menneskets skelet bygget op omkring rygsøjlen (columna vertebralis) som central akse. Hovedskallen i den øvre ende af denne akse kaldes cranium, når den er komplet med underkæbe (mandibula). Uden underkæbe, og ansigtsknogler kaldes den calvarium. Ud fra menneskets biologiske tilhørsforhold siger vi, at de øvrige skeletdele ligger postkranialt, selvom vi ikke længere går på fire ben.
Til rygsøjlens brystparti er ribbenene (costae) fæstet med ægte led; fortil er de forbundet med leddlignende bruskforbindelser. Tilsammen danner disse skeletdele brystkassen (thorax), som er stiv nok til at opretholde det pleurale undertryk og beskytte de indre organer, men samtidig er bevægelig nok til, at respirationen kan ske fysiologisk.
Fra brystbenet (sternum) går skulderbæltet, som dannes af kravebenet (clavicula) fortil og skulderbladet (scapula) bagtil. Disse knogler ligger udenpå brystkassens skelet og kan bevæges i forhold til dette. Til skulderbladene er overekstremiteterne forbundet ved led, bestående på hver side af ét overarmsben (humerus), to underarmsben: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna); samt håndskelettet (ossa manus).
Tilsvarende er underekstremiteterne forbundet med rygsøjlen via bækkenet (pelvis). Dette består af korsbenet (os sacrum) og de to hofteben (ossa coxae). Nederst på korsbenet er halebenet (os coccygis) fæstet. Med bækkenet er underekstremiteterne forbundet, på hver side bestående af et lårben (femur), to knogler i underbenet (ossa cruris): skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula); samt fodskelettet (ossa pedis).
Skeletsygdomme er sygdomme, der er mere eller mindre særegne for skelettet. Til disse hører først og fremmest slidtilstande (artrose) og betændelser, som knogleinfektioner og reumatiske sygdomme.
Forstyrrelser i knoglernes mineralsammensætning (knogleskørhed, rakitis) kan give betydelige bevægelsesindskrænkninger. Særligt kan knogleskørhed forårsage et stort antal knoglebrud.
Knoglesvulster og vækst- og udviklingsforstyrrelser som skoliose, akromegali, kæmpevækst og væksthæmning regnes også som skeletsygdomme.
Til alle tider har skelettet haft en symbolsk betydning som en advarsel eller et memento mori. Tidligere var det afbildet på gravstenene, det har været kendt som et giftsymbol og som en advarsel mod fare, hvad enten det gælder sørøverflaget Jolly Roger med kraniet over to krydsende knogler eller i moderne tid på minebelagte områder i en krigszone.
I vores tid er gamle skeletter vigtige vidnesbyrd om fortidens mennesker, om det liv de levede, deres sygdomme, tandsundhed og kropsbelastning, kropshøjde, kønsfordeling og meget andet. Dette kan osteologerne ofte "læse" ud fra skelettet, da skeletfund ofte forekommer under arkæologiske udgravninger. Knoglesubstansen bevares i princippet "evigt" under gunstige forhold i modsætning til kroppens bløddele. Ofte kan skelettet i endnu større grad bidrage til at kaste lys over fortidens mennesker og deres levevis, end hvad skriftlige beretninger kan gøre.
I løbet af de senere år har nyere analysemetoder (DNA, C14-datering, strontium-bestemmelser og andet) vundet stadig større indpas ved undersøgelser af biologisk materiale fra ældre tider.
Vintersolhverv og årets længste nat faldt den 21. december. Om man kan se stjernerne, kommer an på både vejret og lysforureningen. Dark Sky er de områder, hvor der er bedst mulighed for at se stjernehimlen.
Quiz dig klogere på 2025 med 12 spændende spørgsmål – ét for hver måned af året, der gik.
Efter vedtagelsen af "The Epstein Files Transparancy Act" er USA's justitsministerium nu i gang med at frigive de mange dokumenter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.