Skelettet er kroppens bærende rammeværk af knogler og er forbundet med led. Hvert menneske har 206 enkeltknogler i skelettet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet skelet kommer fra græsk; dels fra skeleton soma 'indtørret legeme', hvor skeleton er neutrum af adjektivet skeletos 'indtørret'; dels via latin fra substantivet skeletos 'indtørret legeme; mumie'. Der er tale om en afledning af verbet skellein 'tørre ind; tørre ud'.

De fleste dyr har en eller anden form for skelet. Mange hvirvelløse dyr har et ydre skelet i form af en hård skal (ekto- eller exoskelet), mens hvirveldyr har et indre skelet af brusk eller knogle (endoskelet).

Skelettets funktioner

Skelettet gør mennesket i stand til at stå oprejst og udføre en række funktioner og aktiviteter. Det beskytter samtidig livsvigtige organer og bløddele inde i kroppen. Det er desuden fæste for skelettets ligamenter og muskulatur. Derudover er det menneskets vigtigste lager af kalciumsalte. I knoglernes indre (knoglemarv) produceres der røde og hvide blodceller.

Skelettets vægt

Skelettet hos en gennemsnitligt bygget mand vejer omtrent 10–12 kilo (inklusive brusk, knoglemarv og vandindhold), mens skelettet hos en tilsvarende bygget kvinde vejer omkring 7–8 kilo. Det repræsenterer 10–20 procent af kropsvægten, hos mænd relativt mere end hos kvinder. Med alderen reduceres vægten af skelettet gerne noget – mere hos kvinder end hos mænd.

Skelettets anatomi

Hos mennesket består skelettet af knoglevæv, som i alt danner 206 enkeltknogler. Der findes dog normalvarianter, såkaldte accessoriske ("ekstra") knogler.

Man kan opdele skelettet i:

Derudover kommer et variabelt antal sesamknogler.

Knogletyper

Der skelnes mellem forskellige typer knogler:

  • lange knogler, ossa longa (rørknogler)
  • korte knogler, ossa brevia (i hånd- og fodrod)
  • flade knogler, ossa plana (i bækken, ribben, brystben og hovedskal)
  • luftfyldte knogler, ossa pneumatica (i hovedskallens øreknuder og bihulerne)
  • uregelmæssige knogler (i hovedskallen, rygsøjlen og bækkenet)

Led

Knoglerne er forbundet med hinanden ved led. Vi skelner mellem ægte og uægte led.

  • Ægte led er omgivet af en ledkapsel og muliggør bevægelse mellem to og to knogler, som for eksempel knæleddet. Nogle ægte led bevæger sig dog kun lidt, såsom ledforbindelserne mellem hånd- eller fodrodsbenene. Sådanne led kaldes amfiartroser
  • Uægte led har ikke ledspalte, men binder knogler sammen ved hjælp af brusk eller bindevæv. De kan derfor næsten ikke bevæges, som for eksempel forbindelserne mellem de enkelte kranieknogler.

Udvikling af skelettet

Skelettet udvikles i fosterlivet fra det midterste kimlag (mesoderm). Det begynder ved, at mesodermale celler ændrer karakter og samler sig parvis i grupper på hver side af fosterets rygstreng (notochord) eller "midtakse" ved begyndelsen af fjerde fosteruge. De første par dannes i halsregionen, og snart har der udviklet sig omtrent 35 par fra halsen og nedad. Det er den inderste/mediale del af hver cellegruppe, der giver ophav til skelettet, mens de ydre dele danner muskulatur og bindevæv.

Størstedelen af skelettet er på fosterstadiet dannet af hyalin brusk, som gradvist omdannes til knogle i løbet af barne- og ungdomsårene. Væksten sker både ved direkte eller desmal forbening (knogle, der dannes direkte af bindevæv) og ved den mere almindelige indirekte eller kondrale forbening (knogledannelsen må først gå vejen om brusk).

I tiden frem til puberteten kan man ikke se nogen tydelige morfologiske kønsforskelle (dimorfisme) mellem skeletterne hos drenge og piger. I voksenalder er mandens skelet som regel tungere og med mere markerede muskelfæster end kvindens skelet. Med alderen vil skeletvægten aftage ved svind, forholdsvis mere hos kvinder end hos mænd.

Skelettets vækst styres af hormoner fra hypofysen, men er også påvirket af andre faktorer, blandt andet den belastning det udsættes for.

Kønsforskelle i skelettet

Ikke altid kan kønnet bestemmes ud fra én skeletdel, men nogle træk kan være retningsgivende:

  • hos manden er kraniet normalt større og tungere end hos kvinden,
  • hos manden er kraniets glabella og øjenbrynsbuerne som regel kraftigere udviklet og mere fremstående end hos kvinden,
  • hos manden er kanterne på øjenhulen (orbita) mere afrundet, hos kvinden skarpere,
  • hos manden er muskelfæsterne på rørknoglerne normalt kraftigere udviklet end hos kvinden,
  • hos manden er bækkenets incisura ischiadica major dybere og smallere end hos kvinden (bred og åben),
  • hos manden er kønsbenet (os pubis) relativt kortere end hos kvinden,
  • hos manden er den nedre vinkel mellem kønsbenene (angulus supubicus) på hver side smallere (<90°) end hos kvinden (>90°),
  • hos manden er bækkenets foramen obturatum større og mere ovalt end hos kvinden (mindre og trekantet).

Generel oversigt over skelettet

Som hos alle hvirveldyr er også menneskets skelet bygget op omkring rygsøjlen (columna vertebralis) som central akse. Hovedskallen i den øvre ende af denne akse kaldes cranium, når den er komplet med underkæbe (mandibula). Uden underkæbe, og ansigtsknogler kaldes den calvarium. Ud fra menneskets biologiske tilhørsforhold siger vi, at de øvrige skeletdele ligger postkranialt, selvom vi ikke længere går på fire ben.

Til rygsøjlens brystparti er ribbenene (costae) fæstet med ægte led; fortil er de forbundet med leddlignende bruskforbindelser. Tilsammen danner disse skeletdele brystkassen (thorax), som er stiv nok til at opretholde det pleurale undertryk og beskytte de indre organer, men samtidig er bevægelig nok til, at respirationen kan ske fysiologisk.

Fra brystbenet (sternum) går skulderbæltet, som dannes af kravebenet (clavicula) fortil og skulderbladet (scapula) bagtil. Disse knogler ligger udenpå brystkassens skelet og kan bevæges i forhold til dette. Til skulderbladene er overekstremiteterne forbundet ved led, bestående på hver side af ét overarmsben (humerus), to underarmsben: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna); samt håndskelettet (ossa manus).

Tilsvarende er underekstremiteterne forbundet med rygsøjlen via bækkenet (pelvis). Dette består af korsbenet (os sacrum) og de to hofteben (ossa coxae). Nederst på korsbenet er halebenet (os coccygis) fæstet. Med bækkenet er underekstremiteterne forbundet, på hver side bestående af et lårben (femur), to knogler i underbenet (ossa cruris): skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula); samt fodskelettet (ossa pedis).

Sygdomme i skelettet

Skeletsygdomme er sygdomme, der er mere eller mindre særegne for skelettet. Til disse hører først og fremmest slidtilstande (artrose) og betændelser, som knogleinfektioner og reumatiske sygdomme.

Forstyrrelser i knoglernes mineralsammensætning (knogleskørhed, rakitis) kan give betydelige bevægelsesindskrænkninger. Særligt kan knogleskørhed forårsage et stort antal knoglebrud.

Knoglesvulster og vækst- og udviklingsforstyrrelser som skoliose, akromegali, kæmpevækst og væksthæmning regnes også som skeletsygdomme.

Skelettet i kulturhistorien

Til alle tider har skelettet haft en symbolsk betydning som en advarsel eller et memento mori. Tidligere var det afbildet på gravstenene, det har været kendt som et giftsymbol og som en advarsel mod fare, hvad enten det gælder sørøverflaget Jolly Roger med kraniet over to krydsende knogler eller i moderne tid på minebelagte områder i en krigszone.

I vores tid er gamle skeletter vigtige vidnesbyrd om fortidens mennesker, om det liv de levede, deres sygdomme, tandsundhed og kropsbelastning, kropshøjde, kønsfordeling og meget andet. Dette kan osteologerne ofte "læse" ud fra skelettet, da skeletfund ofte forekommer under arkæologiske udgravninger. Knoglesubstansen bevares i princippet "evigt" under gunstige forhold i modsætning til kroppens bløddele. Ofte kan skelettet i endnu større grad bidrage til at kaste lys over fortidens mennesker og deres levevis, end hvad skriftlige beretninger kan gøre.

I løbet af de senere år har nyere analysemetoder (DNA, C14-datering, strontium-bestemmelser og andet) vundet stadig større indpas ved undersøgelser af biologisk materiale fra ældre tider.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig