Som hos alle hvirveldyr er også menneskets skelet bygget op omkring rygsøjlen (columna vertebralis) som central akse. Hovedskallen i den øvre ende af denne akse kaldes cranium, når den er komplet med underkæbe (mandibula). Uden underkæbe, og ansigtsknogler kaldes den calvarium. Ud fra menneskets biologiske tilhørsforhold siger vi, at de øvrige skeletdele ligger postkranialt, selvom vi ikke længere går på fire ben.
Til rygsøjlens brystparti er ribbenene (costae) fæstet med ægte led; fortil er de forbundet med leddlignende bruskforbindelser. Tilsammen danner disse skeletdele brystkassen (thorax), som er stiv nok til at opretholde det pleurale undertryk og beskytte de indre organer, men samtidig er bevægelig nok til, at respirationen kan ske fysiologisk.
Fra brystbenet (sternum) går skulderbæltet, som dannes af kravebenet (clavicula) fortil og skulderbladet (scapula) bagtil. Disse knogler ligger udenpå brystkassens skelet og kan bevæges i forhold til dette. Til skulderbladene er overekstremiteterne forbundet ved led, bestående på hver side af ét overarmsben (humerus), to underarmsben: spolebenet (radius) og albuebenet (ulna); samt håndskelettet (ossa manus).
Tilsvarende er underekstremiteterne forbundet med rygsøjlen via bækkenet (pelvis). Dette består af korsbenet (os sacrum) og de to hofteben (ossa coxae). Nederst på korsbenet er halebenet (os coccygis) fæstet. Med bækkenet er underekstremiteterne forbundet, på hver side bestående af et lårben (femur), to knogler i underbenet (ossa cruris): skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula); samt fodskelettet (ossa pedis).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.