Viser opslag med etiketten kurv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kurv. Vis alle opslag

tirsdag den 21. februar 2023

Strikkeinspiration

Jeg er altid på udkig efter strikkebøger til inspiration. Jeg låner dem ofte på biblioteket for at se om det er en bog jeg vil eje.

Denne gang har jeg lånt Marie Krøyer på pindene af Ditte Larsen.


Det er en meget inspirerende bog med forklarende tekst om Marie Krøyer til det strikkede og skønne fotos. Der er flere ting, som jeg godt kunne tænke mig at strikke bl.a. sjalet på forsiden, håndledsvarmer og nogle bluser.

Jeg faldt for en strikket kurv, som er lavet af en trekant. Jeg har brugt garnrester i stedet for det anbefalet garn, Jensen Yarn fra Isager garn. Knappen kan jeg ikke huske, hvor jeg har købt.



fredag den 7. maj 2021

Læderpapir

Nyt materiale

For mig er læderpapiret et nyt materiale, som jeg vil prøve. Læderpapiret er fremstillet af cellulose og latex. Det ligner læder og har stoffets og papirets egenskaber og mange kreative muligheder. Udtrykket bliver ekstra rustikt ved vask. Det er nemmest at arbejde med i fugtig tilstand og kan stryges på bagsiden ved lav temp. 


Syning af kurv

Klip 2 stykker læderpapir på 25 x 37 cm. Put de 2 stykker i en balje vand og vred læderpapiret som en karklud.




Syede stykkerne sammen, som til en pose. Jeg syede på symaskine med en stinglængde på 4 mm. Lav evt. en prøve for at se om din symaskine kan sy i læderpapiret.

Sy hjørner ved at presse sømmene fra hinanden. Læg bundlinjen og sidesømmen lige over på hinanden. Brug evt. en nål for at se om sømmene er oven på hinanden. Tegn en linje på tværs af hjørnet. Sy på linjen.


Vend retten ud. Det er lettest i vådt tilstand. Hvis den er for høj, lav et ombuk og evt. sy ombukket fast. 

Kugle i læderpapir


Klip 4 strimler på 1½ x 12 cm. Saml de 4 stykker til en kugle og klip et hul med hultangen igennem alle strimlerne. Brug den mindste hugpibe.



Sæt en snor og perle igennem hullet, både inde i og udenpå kuglen. Slå en knude så perlerne ikke falder af. Jeg har brugt en bomuldssnor der er vokset.


Jeg har pyntet kuglen med træperler, som jeg synes passer godt til.

Min vurdering

Læderpapiret er let at arbejde med. Jeg havde ingen problemer med at klippe og sy i det. Da jeg skulle vende kurven var læderpapiret lidt stift, da papiret var ved at tørre. Jeg har lyst til at lave mere med læderpapiret😃😃😃.




søndag den 27. oktober 2019

Uge 43 - 2019

I denne uge har jeg lavet en masse spændende ting og selvfølgelig har jeg passet mit arbejde.
Torsdag:
Jeg har brygget øl sammen med Leo. Jeg skal have designet etikker til at sætte på flaskerne efter at vi har tappet øllet på flasker.

Lørdag:
Jeg har været på inspirationskursus i design af korsstingmønstre hos Midtfyns Husflid..
Nogle af de inspirerende puder af Anne Mette Christensen
Jeg er gået igang med at tegne mønster til en kasse, hvor mine broderi sager skal være. Broderiet skal være på toppen af æsken og skal fungere som nålepude.

Søndag:
I dag har jeg været på kreativ dag i Fredericia. Jeg havde planlagt mine indkøb, så jeg kan få lavet nogle af de projekter jeg har gang i færdige. Jeg har købt garn
Garnet skal bruges til at færdiggøre en strikket trøje, som jeg ikke havde nok til.
Det plantefarvet garn skal bruges som følgetråd på et sjal. Jeg skal lige finde ud af hvilken rækkefølge de skal bruges i.
Garnet skal bruges til en bluse. Resten af garnet til blusen har jeg i mine gemmer. Zinkbakken skal bruges i sommerhuset.
I morgen kalder hverdagen med fuld fart på i cafeen.

fredag den 29. juli 2011

Patchworkpuder

Der er en pude
og der er 2 puder færdige
Den hæklet kurv i papirgarn er også færdig. Den pynter i badeværelset.


tirsdag den 21. juni 2011

Taske i pink papirgarn

Endnu et håndarbejde har set dagens lys. (De andre ting, som jeg tidligere har skrevt om er ikke færdige endnu, men tæt på). Jeg har længe gerne ville have en pink taske. Forleden dag så jeg én, der var hæklet i papirgarn. Jeg er begyndt at hækle en taske af papirgarn, som jeg havde liggende. Det er lidt hårdt at hækle i papirgarn og har da knækket en hæklenål. På nettet har jeg nu købt en hæklenål med et godt greb. Nu går det som en leg, men jeg tror tasken ender som en kurv.

tirsdag den 9. november 2010

Aktiv weekend

Igennem flere år har Ringe Efterskole, Espe og Midtfyns Husflid arrangeret en aktiv weekend. Jeg deltog kun søndag, da jeg underviste i kalligrafi, lørdag. I år skulle jeg lære at flette i papir og jeg er nu blevet færdig min kurv. Jeg har brugt gamle kalenderblade fra Gørnland. Datoerne har jeg skåret af og kun brugt billederne. Jeg er rimelig tilfreds med resultatet. Den næste kurv jeg skal lave, vil jeg tænke på at få hele billedet frem. Den er stiv nok, så den får ikke lak.
indersiden, bunden