Min kursuskalenderen er opdateret:
Håber vi ses😀
Min kursuskalenderen er opdateret:
Håber vi ses😀
Jeg afholder følgende kurser i foråret 2024:
Dit garn - dit design
Dit garnvalg er en vigtig del af dit strikkedesign, når du skal beregne din egen opskrift til en bluse eller vest. Her er ingen færdig opskrift med en bestemt strikkefasthed, som er svær at ramme. Her er det dit garn og strikkefasthed og dine mål der skal bruges.
Vi arbejder med grundmodeller med forskellige sværhedsgrad: model med tilsat ærme, strikket oppefra og ned, med rundt bærestykke eller raglan. Vi kommer også omkring strikketekniske finesser og detaljer, som øger strikkeglæden. Vi snakker om farver og hvordan de kan sættes sammen. Der ligger skønne trøjer og gode oplevelser gemt i dit garnlager.
Du skal bruge garn fra dine gemmer, som du måske har haft liggende i flere år. Du får det ikke brugt, fordi det ikke passer til det, du gerne vil strikke eller til de opskrifter du gerne vil bruge. FÅ DET NU BRUGT!
Medbring: garn, strikkepinde, som passer til garnet, papir, blyant, linial, synål uden spids.
Kompendium kan købes.
AOF, Sydfyn
Broderi på damask
Jeg har prøvet at lave fjer i kraftig bomuldsstof fra min stofbunke. Stoffet har været brugt til gardiner.
Se hvordan jeg laver en fjer her.
lavet af en rest cowboystof. De er sjove at lave og kan bruges på mange forskellige måder. Jeg er solgt.
Her har jeg lavet et lille ophæng med en gren fra haven. Jeg har sat øskner i, på bagsiden af grenen og den hænger i en lædersnor.
Jeg havde en rest cowboystof liggende i min store stofbunke. Jeg elsker at få brug, hvad jeg har på lager. Genbrug evt. dine gamle jeans til disse skønne fjer.
Jeg klippede nogle skabeloner (lang dråbeform) og tegnede dem på stoffet. Prøv at få midten af fjeren til at ligge med trådretningen af stoffet. Tegn omridset på stoffet. Vend mønstret både vandret og lodret. Det giver de forskellige farver - mørk/lys.Fjerene er inspiration til "Bæredygtig genbrug" hos AOF, Svendborg d. 18 oktober 2023 kl. 13.00. Workshoppen er for 2 generationer (barn- mor/far/bedsteforældre). Find mere information her.
Håber vi ses.
Har du tøj gemt væk i dit skab, fordi du tror du ikke kan bruge det mere, fordi det har fået en plet eller et lille hul?
Du bliver holdt i hånden hele vejen, så du kan fordybe dig i broderi-universet og suge til dig af gode råd, viden og ekspertise fra mig. Det bliver sjovt!
Kurset er lørdag d. 25 februar 2023 hos AOF, Center Sydfyn Svendborg.
Håber vi ses😃Jeg har været på en meget inspirerende strikkedag i billedkunstens verden på Heltborg Museum med Charlotte Boje Andersen. Der er lige nu en kunstudstilling med billeder af Jens Søndergaard og Poul Eskelund, som var vores inspiration.
Bagefter skulle vi finde et billede, som inspirerede os. Jeg faldt for dette af Poul Eskelund
og har arbejdet videre med et lille udsnit
Min strikkeprøve, hvor jeg har arbejdet med farver og teknik til bådene og himlen.
Nu skal jeg i gang med at strikke billedet, som bliver på 20 x 20 cm. Glæd dig til at se resultatet😀.
Billedvævning
Trænger du til en kreativ dag med fokus på inspiration, ro og fordybelse, så skal du væve prøve at væve dit eget unikke vægophæng. Undervejs i processen gives der gode tips og tricks.
Materialeudgifter til væveramme på ca. 300 kr og du skal medbringe garnrester, målebånd, saks og nåle uden spids.
AOF, Svendborg
AOF, Svendborg
Lær at strikke sokker...
Kan du strikke ret og vrang, kan du også strikke sokker.
På kurset gennemgås grundopskriften på sokker. Vi gennemgår forskellige hæltyper, hvordan du undgår huller, der hvor du samler masker op, forskellige tå-aflukninger og strømper uden hæl (spiralstrømper).
Kurset kører over 2 mandage, hvor den første dag starter med teknik, garnvalg og evt. design. Vi skal også i gang med at strikke.
Den næste mandag samler vi op på teknikkerne og evt. de problemer der er opstået.
Kompendium kan købes.
Medbring strømpegarn ca. 100 g til et par sokker, garnrester af sokkegarn til prøvestrik. Rundpind 80-100 cm, som passer til strømpegarnet, hvis du ønsker at strikke magic loop ellers strømpepinde.
AOF, Svendborg
Jeg har inddelt cirklen i lagkagestykker og vævet over 2 trendtråde og under 2 trendtråde. Nogle steder har jeg lavet løkker. Garnet jeg har brugt til at væve med er rester fra mit hyggetæppe. Garnet er dejligt tyk, så det bliver til noget med vævningen.
Midten er blevet for tæt og jeg kan ikke væve i den.
Derfor har jeg syet franske knuder for at dække midten.
Det færdige resultat på væggen
Meget længe har Covid 19 sat en stopper for det kreative fællesskab. Nu kan du få dine kreative depoter fyldt med undervisning og fællesskab på aftenskolen. Skal vi ses?
Aktuelle kurser i maj/juni 2021:Billedvævning
Trænger du til en kreativ dag med fokus på inspiration, ro og fordybelse, så skal du væve prøve at væve dit eget unikke vægophæng. Undervejs i processen gives der gode tips og tricks.
Materialeudgifter til væveramme på ca. 300 kr og du skal medbringe garnrester, målebånd, saks og nåle uden spids.
AOF, Svendborg
Pedari-æsker
Pedari-æsker var moderne tilbage i 80´erne og nu har de fået deres helt store come back!
PEDARI (stofbetrukket) æskerne er ikke svære at lave. Det er små overskuelige og virkelig hyggelige projekter, som kan bruges til alt muligt. Brug dem til opbevaring af den smukkeste slags eller indpakning til en helt særlig gave. De er sjove at lave, mulighederne er uendelige og hver æske bliver et helt lille kunstværk.
Jeg viser trin for trin arbejdsgangen til et smukt resultat. Hvilke materialer og hvilket godt grej kan hjælpe dig, hvordan du folder og til sidst hvordan du holder det hele, så du kan sy dem flot sammen.
Medbring: Forskellige stofstykker i flotte farver på ca. 40 x 40 cm, sytråd, synåle, stofsaks, pladevat, æskekarton, blyant, linial.
Symaskiner er på stedet, men vil du helst bruge din egen må du gerne tage den med.
Kompendium kan købes.
AOF, Svendborg
Begynderstrik
Vil du gerne lære at strikke, men finder strikke opskrifter uforståelige eller ved ikke helt, hvordan du skal komme i gang? På workshoppen strikker du en trøje efter en valgfri opskrift, samtidig med at du lærer de basale strikke teknikker.
Vi mødes over fire gange, hver gang lærer du nye strikke teknikker samtidig med, at der er tid til, at du strikker på din trøje og får hjælp til at komme videre med denne.
Medbring opskrift, garn og strikkepinde, som passer til opskriften, målebånd, saks
AOF, Svendborg