Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten David Austin. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten David Austin. Vis alle opslag

lørdag den 2. februar 2019

Til rosenforedrag: David Austin's English Roses


Jeg har været til foredrag i Det Danske Rosenselskab i dag. Det var Lene, som fik mig med, men desværre blev hun syg og kunne ikke deltage.

Så Hanne og jeg nød et meget spændende foredrag i Vejlby Risskov hvor Michael Marriott fra David Austin Roses med stor indlevelse fortalte om "David Austin Roses - Past, Present and Future.



Vi hørte om David Austins liv, hvordan han som ung fattede interesse for planter og roser i særdeleshed og påbegyndte rosenforædling.

Vi så mange smukke billeder fra Austins rosenshave i England og hørte om forskellige roser. Det prikkede ganske forfærdeligt i mig efter et gensyn med hans have når vi skal til England til sommer.

(Du kan læse om mit første besøg i Austins rosenhave her.)


Fik præsenteret nogle af de nyeste roser og hørte om hvordan det hele foregår med deltagelse på Chelsea Flower Show.

Alt i alt et par dejlige timer som blev rundet af med sandwich og kage + kaffe.






søndag den 28. september 2014

ROSER-ROSER-ROSER... hos David Austin

VIRTUEL HAVEREJSE
...ugen efter





Den allersidste "have" vi skal besøge i vores ferie er den store rosenhave hos David Austin Roses i Wolverhampton, som ligger lidt nordvest for Birmingham.

Så er du til roser, så kom med...



Der er gratis adgang, og vi skal ind her, selvfølgelig i butikken... men vi venter med at kigge her til vi har set roser.


Men snupper lige det nyeste katalog med.
















Der er 4-5 forskellige haverum og de er alle utroligt flotte. Vi begynder rundturen i et haverum, hvor roserne er plantet sammen med stauder i matchende farver og former.




Rundt i haven sidder kunstnere og maler eller tegner nogle af de flotte motiver.

Vi kommer ind i næste haverum:




Der er en del gæster i haven, men på intet tidspunkt virker her overfyldt.

Den gennemgående jargon er lidt i denne stil: "Gosh... - HOW BEAUTIFUL - smell this, it's absolutely gorgeous - se denne her - næh... se denne her - WAUW - DETTE er den smukkeste, jeg nogensinde har set..."

Her er lidt nærbilleder. 

Falstaff

A Shropshire Lad

Alnwick Rose

Jude the Obscure

Munstead Wood

En ny fra 2012:  The Lark Ascending

...og igen
Crocus Rose

Princess Alexandra of Kent

Noble Antony















Ja, der er mange roser, der bliver noteret i min lille notesbog, samtidig med at jeg i tankerne er ved at omstrukturere dele af haven derhjemme. 

NU ryger det sidste græs altså.



Hyde Hall

Her et kig i Renæssance-haven.

Manden til venstre er gartner medhjælper og går rundt og "nusser" dagen lang.
Jeg ville heller ikke være ked af et sommerferiejob her :)


Belvedere rambler

Graham Thomas

Cariad

The Lark Ascending - igen - en ny yndling hos mig

Molineux
Molineux

Minnehaha

Minnehaha

Darcey Bussell

Golden Celebration




En rigtig lækkerbidsken.

Læg mærke til den fine "blondekant".

Old Wollerton Hall
Thomas Á Becket

Thomas Á Becket

Lady of Shalott


Grace

Leander
Og der var mange flere endnu.

En dag i rosenparadis for en rosenelsker som mig.

Nu skal vi have frokost i restauranten og så ud at kigge i salgsområdet. Vi skal godt nok ikke have roser med hjem i flyet, men vi har jo Malcolms søster og svoger med og DE skal heldigvis købe nogle roser til haven.

Alle roser i kataloget er nummereret og markeret hvilket salgsbed de står i, så de er nemme at finde.

Det er pænt store potter.





Endvidere er der et stort område med forslag til følgeplanter, og de har virkelig sat tingene i system her.

I dette område kan man se planter, der passer til mørkerøde roser, enten som tone-i-tone eller som kontrast.




Her er The Lark Ascending f.eks. sat sammen med et forslag af planter.


En meget flot planteskole.

Vi slutter som lovet af i butikken - værsgo at gå amok i skønne brugskunst sager og alverdens søde ting til haven og hjemmet.




Hvis du kommer på disse kanter, må du ikke snyde dig selv for et besøg hos David Austin Roses.

Man kan jo også rejse specielt efter det...  der ligger også interessante haver i denne del af England.



Her slutter min Virtuelle Haverejse.

Som nævnt fandt rejsen sted i første halvdel af juli i år og vi har fået mod på mere...

Mange af haverne er også værd at besøge i den tidlige havesæson eller i august/september, så der er nok at vælge imellem.

Det har været en fornøjelse at have dig med på turen, og jeg håber at have været til inspiration.

I hvert fald har jeg nydt at gennemleve rejsen og haverne igen her på bloggen.






FAKTA
David Austin Roses
Bowling Green Lane, Albrighton, Wolverhampton WV7 3HB
Se meget mere på Austins egen hjemmeside, hvor man også kan bestille roser.




Dette indlæg er en del af min virtuelle rejse rundt i Sydengland. Rejsen foregik i første halvdel af juli måned 2014
og har du ikke læst med fra starten 

af denne virtuelle rejse-beskrivelse, kan du klikke her, hvis du gerne vil følge med på hele turen.
Det ville glæde mig at have dig med :)






Carol's pub og nærliggende Cropredy