Efterhånden var pladsen bag hængepilen blevet udvidet til et helt bed, hvor der hele sommeren har været "vild eng" med bl.a. valmuer og morgenfruer, og midt i det hele blev også meget hovsa-hovsa sat en lillebitte syrisk rose.
Der trængte godt nok til at blive ryddet op! Og hængepilen stod og var vissen foroven og havde slet ikke længere rodfæste, så op med den...
Nu er der ryddet op og plantet små lupiner, og den lillebitte syriske rose ser ud til at vokse og skal nok blive stor og udfylde pladsen om nogle år.
Den er blå.... Jeg glæder mig meget til den bliver stor.
Og nu til en lille have "massakre"...
Henne ved den lille dam har vi to kæmpestore klokkebuske, som vi i tidens løb aldrig rigtigt har beskåret og nu var de altså vokset ud over alle grænser og med grene viklet helt sammen i midten.
Kønne var de, da de blomstrede (se her) og forhåbentlig kommer de til det igen om et par år. Jeg tør næsten ikke vise forvandlingen, men vi er enige om at omgivelserne har godt af den luft, der lige pludselig er opstået i dette rum.
Før-billeder:
Efter-billeder:
Den grimme plastik fiskehejre har desværre fået en mere fremtrædende plads nu - men vi har fiskene i fred...