Frk. Anemone

"Frk. Anemone" hedder min blog, fordi netop de blå anemoner er nogle af de aller skønneste forårsbebudere.
Velkommen til min blomsterverden, hvor du gerne må lægge en hilsen eller kommentar.
Klik gerne ind på nogle af mine andre faner, hvor du kan følge mig på haverejse i England,
nærstudere nogle af mine plantegrupper eller følge mig i strikkens verden.
Viser opslag med etiketten Sne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sne. Vis alle opslag

søndag den 20. november 2022

Første sne

 Efter 3 dages hård blæst var det noget af en overraskelse at stå op til stille vejr og snedækkede planter og nu også sol og blå himmel.

Det er lige noget for mig - og der er dømt lang gåtur efter frokost, hvor jeg så vil forsøge at finde mos til at lave lidt dekorationer af.

Muligvis lidt sent at skulle ud efter det, men vi får se.


Jeg synes at motiverne i haven stå i kø i sådant et skønt vejr, så I får lige nogle af billederne her.

Rigtig god søndag derude.















fredag den 10. december 2021

Et lille (strikke) pip herfra

 

Strikkefanen har jeg netop opdateret - og det er ikke kun huer, jeg har fået strikket i 2021.

Tag et kig, hvis du er interesseret her


Ellers er vi jo et godt stykke henne i december og dagene flyver afsted.

Vi fik en pæn portion sne den 1. december - det var da en fin indledning til julemåneden.

Dagen efter var der let frost og solskin, men jeg var slet ikke hjemme til at tage billeder.

Så disse er - allerede historiske billeder - fra 1. december.





Jeg håber der kommer sne i juleferien, det ville da ligesom være prikken over i'et.

Håber I har en dejlig december med tilpas travlhed og ingen stress og fremfor alt ingen Corona.

Her er alt vel, travlt og julestemningen så småt ved at indfinde sig.

På jobbet er alt crazy og jeg ved at jeg får brug for nogle dejlige feriedage mellem jul og nytår.







torsdag den 11. februar 2021

Vinter

 

Den ikke særligt flittige Frk.Anemone fik lige taget lidt snebilleder i dag...  Det sneede stille og roligt fra morgenstunden og et fint nyt snelag lagde sig ovenpå det lidt slidte lag, vi fik for mange dage siden.

Sidenhen kom solen.

Efter arbejde var det ud at gå en lang tur i det superfine solskin. Jeg er så heldig at om torsdagen går jeg tur sammen med nogle andre (med afstand) her i mit nærområde og dels er det hyggeligt at gå sammen med nogen og dels lærer man så hinanden lidt bedre at kende.

6 km blev det til.

Der er så smukt derude og disse dage med klar himmel og sol gør jo hverdagen rigtig god.




Ellers sker der ikke noget her.





Ingenting


"Plastik-fætteren" er altid i vejen, men jeg synes den er helt fin med sne på :)


Haven er i dvale og vi ser ingen mennesker.





Islygter har vi fået lavet, i flere hold. Det er flere år siden sidst, men teknikken har vi ikke glemt.

Jeg kunne dog godt tænke mig de der stjerneformede islygteforme, som nogle viser frem på de sociale medier, men har ikke kunnet finde dem.
Sig endelig til, hvis du ved hvor de kan købes.






Nu er vores rhododendron også "klappet sammen". De står alle med hængende blade ligesom fru Høneballe viste for flere uger siden.


Sådan beskytter de sig mod fordampning, men det er klart at mange dage med høj solskin og hård frost ikke er det allerbedste for dem.


Nu er det så allerede fredag i morgen - jeg aner ikke hvor tiden bliver af ....   Håber I alle har det godt.

God weekend.




søndag den 31. januar 2021

De smukkeste dage i januar

 

Dette er nu fra gåturen torsdag sen eftermiddag

Hvor har jeg nydt denne weekend :)

Hvorfor ?

Det har været det smukkeste, skønneste og allerdejligste vintervejr - lige præcis som jeg elsker det.

Sne, frost, sol og blå himmel  - det løfter humøret til uanede højder og giver energi og man går  lange ture og kommer hjem med endnu mere energi, både mentalt og fysisk.


Der sker intet i haven og jeg er fortsat i vinterdvale, men billeder fra lørdagens gåtur og haven skal I da have:












 Er sikker på at mange har været ude og nyde det dejlige vejr og få røde kinder :)

Denne her viser jeg hver vinter: Stinkende nyserod/Helleborus Foetidus - den er så skøn

En forfrossen Lady of Shalott til venstre



lørdag den 9. januar 2021

Januar 2021

Godt nytår - endnu en gang.

Håber alle er raske og at I er kommet godt ind i 2021 - som jo er begyndt noget kaotisk mht. Corona.


Heldigvis kom der sne - det er allerede nogle dage siden og jeg har slet ikke haft lejlighed til at komme på bloggen og vise nogle billeder eller læse hos andre.

Men her er lidt fra haven fra i onsdags den 6. januar:

Denne julerose sprang ud lige op til 24. december - men sne klæder den, synes jeg.

Udsigt fra køkken-alrummet - ikke dårligt, vel

Et sjovt billede fra dammen - vi har måttet lægge net på, for fiskehejren har fået kig på vores fisk.


Den lille rhododendron Makiyak, som er flyttet herop på halvmuren, har fået beskyttelse på.


Græsser præsenterer sig så godt i frost og sne


Inde i drivhuset er der derimod blomster i denne geranium !



Til sidst et billede af mig selv (sagde hunden) og mit dejlige barnebarn Sebastian, som er taget i dag, hvor vi havde sat den lille familie stævne i Botanisk Have - grundet Corona kan jeg ikke invitere alle mine børn i morgen, hvor den ellers står på lidt fødselsdagsfejring her.

Men det var også hyggeligt med varm cacao og kager i det fri i dag :)