Viser opslag med etiketten forgang. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forgang. Vis alle opslag

fredag den 2. februar 2018

Ny velkomst



Velkommen byder vi gæster med den nye diy forgang.
Gangen som har givet mig grå hår men også
givet mig så meget styrke at jeg har turde springe ud i et
endnu større projekt.
Men det tager vi en anden god gang.



Yes dette var så væggen jeg bankede ned en dag Kim var på job.
Så fantastiske sten der kom frem. Nogle 1/2 gange større end sten er idag.
Stenene fortæller mig en historie og jeg er jo ikke sen til at digte videre.
Men lige her hvor det gamle sybord står. 
Der har der i sin tid været et vindue.




Væggen har fået en voks der smøres på med pensel x 3, for at forhindre at puds
falder ned. Men jeg syntes ikke det er total optimalt. Det smulder stadig lidt.




Se den smukke overlægger.
En bjælke med strå for at holde mørtlen.
Den må under ingen omstændigheder gemmes væk.
Det her er historie.








Dette er et billede af den gamle gang.
Der er jo kæmpe forskel i både charme og stil.
Jeg er så glad for jeg gjorde det.



Mega max glad er jeg også for vores nye fordør.
Her måtte jeg have hjælp. Med så skævt et hus, ville døren aldrig komme 
til at virke efter hensigten. Hvis jeg selv skulle gøre det.



Nyt gulv blev lagt og malet som jeg før har vist.
Sådan noget skal i aldrig være bange for. Det er mega nemt.
Bare i har den rette stencil som Sisse kan lave.
Men hov hvad er det for en trappe der er kommet frem!



Ja altså før renoveringen havde vi bygget en falsk væg.
I væggen kørte der en skydelåge.
Bag denne låge gemte sig den gamle lukkede trappe.
Den brugte vi som et af vores skoskabe.
Men dette skab kan vi altså lave i kælderen i stedet for.



Jeg rykkede både væg og låge ned.
For gangen blev for lille og mørk.
Nu er den mere åben at træde ind i.
På trinene har jeg sat små tal. Hvordan de er lavet kan i se HER.
Det lille fuglebur er fra Annas Moster og den søde spon kurv er fra Living by Langeland.



Denne flaske er gammel og nede fra Butique La France.
Jane har fortalt at når munkene gik deres vandring. Så havde de disse flasker med.
Er det ikke vildt at tænke på.




På trappen har jeg malet et smukt citat.
"En familie som holder sammen er uovervindelig".
Det må være det statement vi lever efter her i huset.




På de nu pudsede vægge hænger den flotteste knag.
Knagen er fra Frankrig og er fra samme sted som spon kurven
Knagen bære mine brudesko.



Hvis man kigger efter så er der et mærke efter en gammel lånt kobbermønt.
Overtro siger at hvis en brud bære sådan en mønt i sin sko under festlighederne,
så vil ægteparret aldrig mangle penge.
Her har det dog ikke hjulpet, mener vi i al fald ikke. For så skulle det godt nok stå slemt til!




 Se det var eventyret om hvordan en ny forgang blev til.
Hvordan en hurtigt opstående ide kan blive til handling.
Hvordan det kreative gen kommer frem og man bare tør.
Det med at være uafhængig og selv laver arbejdet. Det elsker jeg.
Det er rigtig gør det selv vind og skævt. Prøv det!


Smuk weekend skønne jer og husk at turde
Klem

Charlotte


P.s
Jeg lovede jer Kims reaktion:
Kim glædede sig til de nøgne sten skulle pudses op.
Må sige han blev noget lang i hovedet da han fandt ud af det ikke kom til at ske.
Men i dag er han yderst tilfreds med resultatet.
Så tilfreds at han pønser på det flere steder i huset!!!

fredag den 26. januar 2018

Gammelt sybord


Så skal der renoveres møbler til forgangen.
Ja jeg må i kælderen og kigge, hvad der står af gode sager.
For min kælder er til tider et skatkammer.
Dejligt at have netop et rum som opbevaring.
For der kommer altid engang hvor tingene kan anvendes.



Mit øje falder så straks på dette gamle sybord.
Som så sirligt er restaureret i almue stilen.
Det er højt og smalt. Lige til den lille gang.



Det er nok de her rum jeg er mest vilde med.
Her kan man virkelig hygge med skønne ting til hvert rum.



Annie Sloan Kalkmaling og voks og en gang slibning.
Så har man det rette bord.
Det behøves ikke kræve så meget.



Det er så en af disse ting der skal ud i forgangen og stå.
Se lige hvor meget det kan rumme med de små skuffer.



Forgangen bliver mere og mere færdig og jeg tror og håber, at det ikke vare længe
før i ser det færdige resultat.
Det har været en lang rejse men også enorm lærerig.
Ting jeg havde troet var umulige er pludselig blevet virkelige.
Man skal og må bevare troen. Så kan man komme langt.

Smuk dag til jer alle

Knus

Charlotte


fredag den 12. januar 2018

Fransk Lysekrone


Da der skulle hentes maling til forgangen.
Der havde jeg Ida-Katrine med.
Hun skulle også opleve det mekka det er at besøge min pucher.
Med det samme ser vi den smukke emaljeret lysekrone,
som Gitte har haft med hjem fra Bordeaux. 
Hendes familie har hus der ned og der slæbes franske
specialiteter med hjem til butikken.
Til nordjyske priser.



Det var lige sådan en lysekrone jeg søgte til forgangen.
Ikke for stor og prangende.
Men de lyserøde blomster var dog lidt for vilde til mig.



Men en sagte dupning med kalk maling, på de lyserøde steder
gjorde forskellen. Samtidig er den patineret emalje bevaret.



Så nu er der lys over land.
Det bliver bare bedre og bedre.

Smuk dag til jer alle og husk at se mulighederne
for alt har potentiale

Klem

Charlotte


fredag den 5. januar 2018

Nu sker der noget


Kan i huske projekt forgang.
Her ser i et før billede, men ellers kan i  tage et tilbageblik HER.
For nu sker der noget.
Der har været masser af forhindringer som har gjort det har trukket ud.
Så i får renoveringen i etaper.
A la Tour De France........



Heldigvis blev jeg færdig med træ arbejdet til jul.
Jeg har selv renoveret gangen. Lagt nye gulve og sat perlespot op.
Man er vel en rigtig gør det selv!!!!



Så skulle der males.
Selvfølgelig med Annie Sloan som jeg er så stor fortaler for.
Så turen gik ned til min pusher Gitte, som har Living by Langeland
Hun har et voldsom stort, loggende og lækkert udvalg.



Jeg blev introduceret for en ny maling.
En maling som har voks i sig.
Den er beregnet til vægge, træ og lofter.



Efter jeg har revet en væg ned og vandskuret væggene samt sat små stjerne lys i loftet.
Så skulle jeg prøve at male loftet, med den nye maling.



Den er vanvittig fed at male med og har en super dækkeevne.
Prøv lige at se mine perlespot efter første lag.
Ja rigtigtig de er færdige og skal ikke vokses.
Det er genialt.
Gitte har bare sagerne som vi siger her mod nord.
Man skal blot huske at farven godt kan være en anelse mørkere
end møbelmalingen. Det er voksen som gør det.



Så er det gulvets tur.
Her bruger jeg igen Annie Sloan, men møbelmalingen.
Giver den to lag da det er gulvet.
Så kommer det spændende nu skal der males mønster på gulvet.
Her har jeg fået en stencil fra The White Cottage den har jeg
brugt til mange ting. Tror det er den 3. jeg bestiller.
Det mønster er bare lige mig har brugt den på SKABE og  SKUFFER b.la.



Jeg afslutter hele gulv arbejdet med to gange mat lak, igen fra Annie Sloan.
Jeg stor elsker min nye gang.
Den er blevet helt perfekt og jeg har fået lige det udtryk jeg har ønsket.
I julen gik folk ud og ind og gulvet er bare til at tørre af.
Jeg er meget imponeret over den store slidstyrke.
Men det er den matte lak jo også kendt for og er så tillige mega hurtigt tørrende.
Nu skal der fremstilles dekorationer til gangen så den kan indrettes.

Så er det bare at ønske jer alle en helt fantastisk dag
Den første weekend i 2018.
Husk at fyld rygsækken med drømme


Klem

Charlotte


fredag den 13. oktober 2017

Pauseskærm


Når man skriver oktober. Så er tiden inde til at komme indenfor i huset igen.
Pludselig ser man en masse ting som måske ikke lige er som man ønsker.
Man har overset det, da haven har optaget tiden.



Vi har en lille forgang.
Den er død syg. Det har jeg faktisk syntes længe.



Den var ok på det tidspunkt vi lavede den om for 5 år siden.
Med en speciel hemmelighed inde bag lågen til venstre.
Men nu..........



Kan i huske Skilsmisse vinduet!
Sådan en ide fik jeg igen.
Der skete en kortslutning eller jeg fik en hjerneblødning om man vil.




Sådan her så det ud da Kim kom fra arbejde!!!
Vi lader det stå som et pause billede.
Så kan i gå og tænke lidt over hans reaktion.
Og
tænke på hvad jeg nu har fået af skøre ideer.
For det kan jeg love for det er. 
Skørt påfund som kræver masser af arbejde.

Fantastisk skøn weekend til jer alle
Nu har vi efterårsferie her mod nord

Knus og klem

Charlotte