Kitchen nightmares

 1. juledag begyndte vi stille og roligt, at pille vores køkken ned.

Det gamle sminkede lig på 45 år kunne ikke mere.

Når vi åbnede en låge viste vi aldrig om vi stod med den i hånden 

eller den sad fast på korpus. 

Efter masser af nedstyrt på ømme tæer blev det for meget.

Men dette køkken har også holdt til 16 børn gennem tiden.

Så blev der leveret et nyt køkken.

Det har taget måneder at finde frem til netop det køkken vi ønskede.

Altså man kan jo sagtens finde et køkken. Men der skal også være penge til det.

Jeg vil jo helst have et køkken som på en måde er trukket gennem en bankemaskine.

Så det er lidt slidt vind og skævt.

Sådan Pippi Langstrømpe agtigt.
Så kan roligt sige at køkkenkonsulenterne har rykket sig i håret x mange.
Jeg har måtte påpege at det var mig der var kunde og alle normer og regler
kunne de godt glemme.
De kreative køkkenkonsulenter har jeg desværre ikke mødt i denne proces.

Nu har jeg sagt det og vil også sige det fremover.

Jeg gør det aldrig mere.

Selv en gør det selv kvinde kan altså få nok!
Der er også en mur for mig.

Et kæmpe arbejde.
Jeg anede simpelthen ikke hvad jeg gik ind til.
Godt jeg var i troen. At banke et køkken op er nemt nok.
Men det skulle vise sig at banke det ned bare var svært.

Da vi hakkede fliserne af røg hele væggen.

Vi valgte så at banke væggen helt af for puds, for at få en plan væg.

Her kommer så lidt historie frem.

2018 blev så året hvor jeg også blev uddannet mure.

Jep dette stykke har jeg helt selv vandskuret.

Min far som er pensioneret mure fik ondt af mig

så hvad jeg var en time om klarede han på 8 minutter.

Den anden væg skulle så renses for tapet.

For den kunne reddes uden at banke den ned.

Kim, Mads-Emil og mor kom mig til undsætning.

Kan love for jeg lige her var ved at køre helt træt.

Alt drillede som i helt vildt!

Og tænk på vi var jo næsten ikke startet.

Da først det hvide savsmuldstapet røg ned så tror jeg vi talte 7 andre lag tapeter.

Så røg underskabene også.

Derved intet komfur eller vand.

Alt vores el var ulovligt så der skulle trækkes nye kabler som udsatte det hele betydeligt.

Mange gange under vejs var jeg ved at opgive.

Man skal virkelig tænke sig om før man går igang.

Jeg troede jeg kunne alt håndværk.

Men det kan jeg altså ikke, der er grænser! 

I mit næste liv vil jeg være smed, elektriker, tømmer og mure.

Det har jeg bestemt og så vil jeg åbne min egen biks.

Tænk alt det jeg så kan udrette.

Det sidste billede i får i dag er af den vandskuret væg.

Her kan i se hvor smuk væggen kan blive.

I tænker nok, hvad med det nederste af væggen.

Jeg har en plan.

Som indebære perlespot, maling, kompressor og masser af held.
Så som i kan se ved jeg præcis hvad min tid skal gå med!
Oven i døjer jeg med, at komme af med min influenza.
Så her går tingene lidt for langsomt!!!

Smuk dag der ude

Håndværker Klem

Charlotte