Det er for vildt.
Her hos Villa Fryd.
Jeg er stadig i live, men har haft arbejdstøjet på.
Sådan ender vores ferier tit. Kæmpe projekter.
Vi har i hedebølgen arbejdet dag og nat.
Stået på de højeste steder i 32 graders bagende sol.
Sidste år fik vi vandskuret huset.
Vi var ved at være godt trætte af at se på det grå.
Nu skulle det blive hvidt.
Men først skulle et nyt vindue sættes i.
Et vi selv har designet.
I gamle dage var der forskellige vinduer i husene. Det vil vi prøve.
Så som vi skifter dem ud. Bliver de forskellige.
Her ser i den ene endegavl af huset.
Der er højt.
12 meter.
Vi ligger på en skrå grund og huset på den ene side er fulde tre etager
på modsatte side kun 2 1/2.
Så det er en ordentlig kasse, at skulle igennem.
Men vi bestemt selv at male huset.
Der var ikke så mange alternativer.
Det er så ekstremt dyrt at få håndværkere til de høje opgaver.
Jeg lagde ud. For jeg har ikke højdeskræk......
Men at komme så højt op i luften og det er ens arbejdshøjde.
Føj det var grimt synes jeg. Benene rystede let.
(Foto. Ørum)
Men jeg har en vilje af stål.
Det er den der ofte får tingene til at lykkedes for mig.
Jeg giver bare ikke op. Har jeg sagt a må jeg også sige b.
Men kan godt indrømme at jeg hadede det her job.
Først vande væggen, så male den og så male træværk.
To gange....
(Foto: Ørum)
De små lave vægge er så nemme at tage. Tager ingen tid.
Her ses hurtigt resultat.
Her står jeg kl. 00.30 og pudser vinduer.
Vi kan jo aldrig komme så højt op på en stige.
Så skal der også sættes sprosser på.
Det har vi aldrig fået gjort udvendigt i gavlene.
Det pyntede så meget at få det gjort på den rigtigt måde.
(Foto : John)
Her er der aftensmads pause.
Ida- Katrine og John kom hjem for at hjælpe.
De knoklede sammen med os fra start til slut.
John er så høj så det vi ikke kunne nå tog han bare.
Sikke det bliver flot.
Over lampen og under soveværelsesvinduet skal der
males Villa Fryd.
Men lige pt står der ned med regn og har gjort i over et døgn.
Det her er bare mit yndlingsbillede.
Kim som har højdeskræk tager anden runde og maler alt det øverste.
Det er virkelig sejt gjort.
To gange har vi været over huset, udhæng og nogle vinduer.
Nu mangler sokkelen. Men må vente på bedre vejr.
Nu hvor der regner kan vi se huset skjolder.
Måske det skulle have nogle gange mere nu det er første gang.
Men det må blive næste år. Vores arme er lange og tiden opbrugt.
Nu fik vi endelig det hvide slot og pyntningen kan påbegyndes.
Hvor er det godt vi nåede det inden regnen brød ud.
Her har Ørum fanget vores hus i uvejret.
Husk man kan hvad man vil.
Det syntes jeg Kim er et godt eksempel på.
En skøn 1. august ønskes i alle
Knus
Charlotte
P.s
Husk roserne skal gødes en sidste gang nu.