Nu skal der varme på

Det er slet ingen hemmelighed at jeg elsker de gamle kakkelovne.

Den her har jeg fået af vores skorstensfejer Sorte Per.

Den skulle have stået på skorstensfejer palæet.

Men de hentede den aldrig til mit held.

Den står fantastisk i forhaven og lyser i mørket.
Den har det tyndeste og fineste Marieglas som flammerne
skinner igennem.

Indenfor i køkkenet har vi også en gammel kakkel.

Den der går i arv i min familie. Den er heldigvis godkendt
inden co2 snakken begyndte...... 

Den kan varme så den nærmest bliver rødglødende.
De gamle kakler kan altså noget som de nye ikke formår.
Det smerter mig frygteligt at vi i Danmark ikke længere
kan få godkendt de gamle ovne.
Vi har de strengeste love i verden med brændeovne.
Ligesom den i forhaven, er toppen aftagelig og god til at lave f.eks gløgg på.

I stuen fik vi ny brændeovn sidste vinter.
Sikke en besværlig omgang.
Jeg ville gerne have en svensk kakkel, men pengene var der bare ikke.
Så vi fik det næstbedste. En elegant "gammel" svane ovn fra Gitte.

Jeg malede gulvet så fint foran.

Men det var ikke helt nok.

Sorte Per ville ikke godkende min opstilling.

Jeg har ledt som afsindig efter noget til at fange gnisterne på gulvet.

Men totalt umuligt.

For det må jo ikke skærme gulvet og ikke være for stort.
Til den lille elegante ovnen.

I sommers var jeg på Hals Torvedage.

Der stod Jane La France med den gyseligste

lyserøde sag.

Men med maling og en zinkplade inden i,

så var løsningen fundet.
Den mest bedårende brændebuk blev til gnistfanger.

 Mangler lige at klippe zinkpladen til.

Ved at Sorte Per snart kommer til rengøring af skorstenen.

Så måske jeg har lidt travlt med at få den gjort klar!

En varm hilsen og god ny uge
til jer alle

Charlotte