Her må jeg bare lige sige
Hvor der er vilje, er der vej......
I mit sidste indlæg skrev jeg at jeg havde fået en fantastisk ting.
Dette store og meget smukke gamle beton drikke trug er blevet mit.
Inde på en af gratis siderne på Facebook, dukkede dette smukke trug op.
Charlotte, som er datter af ægteparret, der har solgt deres gård og nu skulle
skille sig af med masser af skønne ting de har brugt og samlet gennem livet.
Hun skrev til mig at det var tungt som i mega tung.
Hun var ikke engang sikker på at vi kunne flytte det.
150 kg løft senere står det i Fonderie de Glase.
Hvis jeg måtte bande så gjorde jeg det....
er i sindsyge det ER tungt.
Her ligger Kim ned og skubber det mens jeg trækker.
Ikke så sær jeg er høj rød i hovedet.
Charlotte kender mig ikke for er der noget jeg vil, så kan jeg køre langt på min vilje!
Tænk at være så heldig at det måtte komme hjem til os at stå.
Jeg kan så love at her bliver det stående de næste 50 år.
Der er næsten altid skygge her.
Derfor er det ofte de blå/grå blomsters hjørne.
I truet er plantet Hosta. Alle i blå grå farver. Den længst til højre er en
fantastisk Hosta. Den danner en lille drikkeskål af sit blad så fuglene kan nyde vandet.
Bagerst er plantet to forskellige hvide Astilber. Den yderste til venstre høj
og den anden så den går op til vinduets kant.
Lige nu er jeg på jagt efter billige hvide tulipan og påskelilje løg.
Så der er et flor af smukke forårs bebudere når den tid kommer.
Her skal Linda have æren for ideen.
Det trug er som om det er kommet hjem. Det har fuldendt dette is støberi.
Det har præcis de farver som indgår her.
Det er virkelig skattet.
Glæder mig til at se det vokset helt til næste år.
Jeg er jo en skovl til at vente.
En smuk dag ønskes i alle
Knus og klem