Viser opslag med etiketten spros skab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten spros skab. Vis alle opslag

fredag den 3. marts 2017

Læsesal


Jep nu har vi også fået os en læsesal...
Der hvor vi havde kontoret inden det blev flyttet ind på Ida-Katrines gamle værelse.
Der har vi nu fået vores helt egen læsesal!
Her var loftet heldigvis malet hvidt. Men gulvet er blevet malet.
Sikke et lys det har givet i det eller lidt mørke rum.




Behøver jeg at fortælle Kim skreg af grin da jeg fortalte hvad mit nye 
projekt bestod af!
Læsesal udbrød han, jamen du kan jo ikke lide bøger som står fremme.
Nope men jeg er med på noderne. Vi henter bøgerne online!




Dem som kender mig rigtig godt ved det er direkte løgn.
Så det her billede er  manipulation!
Et jeg bare har lavet for sjov, men en super ide til at opbevare de grimme skærme.
Hvis da lige der kom lidt blonde gardin for!
Sådan her bliver vores læsesal aldrig.



Egentlig startede det med disse to stole.
Dem har jeg købt på det lokale loppemarkedet for noget tid siden.
De har bare stået og ventet på den rette ide.
Fantastisk skønne at sidde i.
Springindlæg, god komfort og meget gamle.
Meningen var at de begge skulle stå i læsesalen.



Jeg malede den ene hvid.
Men kunne stadig ikke forlige mig med broderierne.
Som egentlig skulle være udgangspunktet for en romantisk stue.
Gitte fra Living by Langeland var dybt involveret.
Hun gav gode råd til hvad jeg kunne gøre med maling på stof.
Sendte eksempler på flotte stole hun har lavet.
Men pludselig da jeg begyndte at pelse stolen.
Så kom dette gamle stof frem.
Jeg blev så ved og ved at rykke stof af. Til sidst kom den oprindelige
smukke understof frem.



Det blev hurtigt afgjort at det skulle være dette stof der skulle benyttes.
Jeg malede et aftryk med kalkmaling med min stencil fra Marie- Magdalen.
Senere har jeg så fundet ud af hvem stolene har tilhørt.
Så måske bliver de endda i familien!



Ud af to gamle vinduer fik jeg lavet et skab til mine gamle små glasvaser.
Gardinet er et overlagen måske ude fra Karl eller også fra de polske børn.
Måske endda fra min svigermor eller fra Flytte.
Husker ikke tydelig hvor jeg har dette lagen fra med det smukke monogram.
Lampen kan jeg til gengæld huske er fra min mormor og morfars hjem.



Hyggeligt sådan at kreere et nyt møbel ud af brugte elementer som bare fylder
ude i Fonderie De glase.




Kim arvede dette ur fra sin mormor. Det har også fået en gang kalkmaling.






Manilla mærker i træ har jeg vist jer før.
Teksten er nøjagtig det samme som jeg har lavet til en af mine æsker.











Inde bag denne dør gemmer sig Mads-Emils værelse.
Et sted bloggen aldrig kommer.
Det er en helt klar aftale at dette sted er hans.






Ja og så er det  jo også her fra læsesalen at mit yndlings vindue er.







I læsesalen har jeg formået at få den hvide nordiske
stemning frem. Ud af ting jeg havde og som bare lige krævede
lidt hjælp på vejen.
Så er det bare at finde ud af hvor den anden stol skal stå eller om den skal 
finde en ny ejer og skabe glæde et andet sted.
Et er i al fald sikkert, læsesalen er taget i brug og der er rift om hjørnet.

Fantastisk weekend til jer alle
Husk nu alt kan bruges
kun fantasien sætter grænser

Klem

Charlotte