Hvor har jeg da bare plukket mange smukke buketter med roser i år fra haven.
Men en rose i haven står mig ganske ganske nær.
Den har jeg fået af Linda fra Casa Rosen, min rosenfe.
Den står så smukt hvert år og er min absolut yndling.
Det er også min mormors yndlingsrose.
Hver gang jeg skal op til hende så bliver der plukket en buket.
Både hun og personalet er ved at dåne over duften.
Den skal stå helt tæt på mormors seng.
Flere gange om dagen løfter de buketten ned så hun kan dufte.
Sådan har det været de sidste måneder.
Fra total sund og rørig til død syg.
Nu er jeg på den. For mormor har fået sin sidste buket af yndlingen.
Der er ikke flere roser. Alt er plukket.
Haven er træt og gået i hi. Så jeg kan ikke komme med lækkerier.
Haven er træt og gået i hi. Så jeg kan ikke komme med lækkerier.
Mor og jeg har tilgengæld været oppe i mormors have og grave lækkerier op.
Jeg fik bl.a en del roser. De er alle ens.
Det er en dobbelt lyserød rose. Jeg husker den ikke.
Men mor kunne fortælle det.
Mormor har fået den af gartneren, nede i Den gamle by i Aarhus.
Der står de nede. Det er en meget gammel sort.
Der står de nede. Det er en meget gammel sort.
Så jeg er spændt på foråret og de nye roser.
I morgen vil jeg spørge mormor og hun husker navnet.
I morgen vil jeg spørge mormor og hun husker navnet.
(Tog en hurtig smut op til mormor for jeg har bagt julesmåkager og dem skulle hun bare smage.
Dem elsker hun.
Mormor mener han kaldte den en tusindblad rose. Men kan intet finde på det navn!)
Dem elsker hun.
Mormor mener han kaldte den en tusindblad rose. Men kan intet finde på det navn!)
Så som i kan se er det lille Casa Rosen bed udvidet.
Det skete sidst på dagen med pandelampe på.
Alt kan lade sig gøre hvis man vil!
Et bed fyldt med glade minder om personer jeg holder meget af.
Her er alt holdt i lyserød og vil se smukt ud til foråret.
Er man have ejer tror man på livet
For man skal altid lige have næste sæson med.
Sådan et godt mantra.
Sådan et godt mantra.
Smuk dag til jer alle
Klem