Gadekæret

I enhver Morten Korch film skal der være et gadekær.

En bydam i Matador

og en branddam i Den kroniske uskyld.

Så det skal vi selvfølgelig også have.

Mig der lever og ånder for det der var engang.

For to år siden kom min far med en meget gammel tung jern gadelygte.

Han var sikker på det lige var et emne for mig.

Nu fandt jeg tiden til at trække nye ledninger, male og dekorere den.

Selvfølgelig skal den stå ved eventyr søen.

Vores lille gadekær.

Far skar gammelt glas og jeg brugte en stencil som min søster

havde med hjem fra Afrika.

Det blev til en rigtig royal gadelampe.

Her bruger vi faktisk meget tid ned.

I bunden af haven.

Lyden af det sagte springvand er så mediterende.

For slet ikke at tale om de skønne guldfisk.
Vi aner ikke hvor mange der er. Meget forskelligt hvor mange der viser sig.

Har lige fået to nye af Helle og Lars.

De er enormt store og trives så godt med den gamle flok.
De er lidt sky endnu. De skal lige vide vi ikke gør dem noget.

Derfor var det også nødvendigt med en handy bænk. Der kan vendes og dreje,

alt efter solen.

Gjorde et kup her, for fik to ens bænke til 100 kr på DBA.

Det fjerne hjørne som børnene altid har hadet i mørke er nu lyst op.

Her er grobund for masser af hyggetimer i gadelampens skær.

En fantastisk dag ønskes i alle

Knus

Charlotte